Thomas Button

Thomas Button
Personlig information
Fødtukendt
Glamorgan, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død1634, 6. april 1634 Rediger på Wikidata
FarMiles Button, af Worlton Rediger på Wikidata
MorMargaret ferch Edward Lewis Rediger på Wikidata
BarnAnne Button Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sir Thomas Button (død april 1634)[1] var en walisisk officer i Royal Navy og opdager, som i 1612–1613 ledede en ekspedition, som uden held forsøgte at finde spor efter Henry Hudson og sejle gennem Nordvestpassagen.[2]

Liv og virke

[redigér | rediger kildetekst]

Thomas Button sejlede fra England i begyndelsen af maj 1612 med de to skibe "Resolution" og "Discovery", og nåede mundingen af en flod. Han kaldte floden Nelson River efter en af mandskabet, som var omkommet undervejs.[3] Ekspeditionen overvintrede på det stedet, som i dag er kendt som Port Nelson, og året efter satte de kursen mod nord for at søge efter Nordvestpassagen. De mistede skibet "Resolution" i isen og fortsatte mod 65° nord. Han opdagede og navngav øen Mansel ogvendte tilbage til England i september 1613.[4] Han blev krediteret for opdagelsen, og for at have sikret vestkysten britisk herredømme over Hudsonbugten, som han kaldte New Wales. Regionen fik igen besøg 12 år senere, i 1631 af kaptajnerne Thomas James og Luke Foxe. Da kaptajn Foxe opdagede et kors, som var rejst af Button i Port Nelson, gav han stedet og kysten på nordsiden af Nelson River navnet New North Wales og alt land på sydsiden for New South Wales.

Button blev slået til ridder af Jakob I og kunne der efter bruge titlen Sir foran navnet. Han fortsatte sin succesrige karriere på havet og blev udnævnt til Admiral of the King's Ships on the coast of Ireland, som han var resten af karrieren. [5] Trods sin position i Royal Navy, var han længe i konflikt med det engelske adimiralitet, hvilket var nær ved at føre til en resolution, til hans fordel, lige før han døde.

Button og hans mænd var det første kendte europæere, som har været i det område, som i dag er kendt som Manitoba. Hans opdagelse fik andre til at følge efter ved at bruge landmærker, hans historier og hans detaljerede nedtegnelser. De første kort over områder nær Hudsonbugten er lavet etter hans, og forgængeren Henry Hudsons opdagelser. De var de første europæere i dette område af Nordamerika. Han var en af de allerførste europæere til at udforske Nordamerika i mange af de områder, som i dag er en del af Canada. Nelson River fik navn efter ham.

Historien om Thomas Button er ikke så kendt, og han har fået liden anerkendelse for sitt arbejde. Det meste af Hudson's Bay Companys historie er heller ikke så godt kendt til trods for, at righoldigt arkivmateriale er tilgængelig i Manitoba i Canada. Det største landekøb i den canadiske histories skyldes Hudson's Bay Companys virksomhed. Selskabet kan i stor grad have haft ansvaret for de første opdagere og korttegnere i området.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Lloyd, John Edward; Jenkins, R.T. (1958). The Dictionary of Welsh Biography, Down to 1940. Cardiff: William Lewis. s. 60.
  2. ^ "Sir Thomas Button". www.thecanadianencyclopedia.com. Hentet 2013-09-24.
  3. ^ Robert Hood, C. Stuart Houston (1994). To the Arctic by Canoe, 1819-1821: The Journal and Paintings of Robert Hood, Midshipman with Franklin. Google Books. s. 23. ISBN 978-0-7735-1222-1. Hentet 28. september 2008. Port Nelson, on the north shore of the peninsula and only twelve miles from York Factory, preceded York as an H.B.C. post in 1682-83. It is at the mouth of the Nelson River, discovered by Sir Thomas Button in 1612 and named after Button's sailing master, who died on the voyage.
  4. ^ Robert Hood, C. Stuart Houston (1994). To the Arctic by Canoe, 1819-1821: The Journal and Paintings of Robert Hood, Midshipman with Franklin. Google Books. s. 16. ISBN 978-0-7735-1222-1. Hentet 28. september 2008. ...named by Button in 1613, after Vice-Admiral Sir Robert Mansel (1573-1653).
  5. ^ Evans, C.J.O. (1948). Glamorgan, its History and Topography. Cardiff: William Lewis. s. 147.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]