Thomas Matthew Crooks | |
---|---|
Født | 20. september 2003 |
Død | 13. juli 2024 (20 år) Butler County, Pennsylvania, USA |
Dødsårsag | Skudsår |
Bopæl | Bethel Park |
Politisk parti | Republikanske parti |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bethel Park High School (til 2022), Community College of Allegheny County (til 2024) |
Fagområde | Tilberedning af mad- og drikkevarer |
Faglig interesse | Skak, computerspil, programmering |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thomas Matthew Crooks (født 20. september 2003, død 13. juli 2024[1][2]) er den af FBI formodede gerningsmand til attentatforsøget på Donald Trump 13. juli 2024.[2] Han blev dræbt af en snigskytte fra United States Secret Service.[3] FBI har identificeret ham via DNA og ansigtsgenkendelse, da han ikke havde identitetspapirer på sig.[3]
Crooks, der var registreret som republikansk vælger, kom fra Bethel Park (en), der er en forstad til Pittsburgh, Pennsylvania, hvor han havde bestået high school og arbejdede på gerningstidspunktet i et plejehjemskøkken.[3] I sin fritid havde han i mindst et år været medlem af the Clairton Sportsmen's Club, en lokal skydeklub med flere end 2000 medlemmer.[3] Personer, der kendte ham, betegner ham som stille og genert, og var overraskede over, at han kunne finde på sådan noget.[1][4] En klassekammerat fra high school fortæller, at Crooks var en enspænder, der jævnligt blev mobbet.[5] Han blev desuden betegnet som en udstødt, som jævnligt bar tøj beregnet til at gå på jagt i.[6] I sin skoletid fik han en akademisk pris indenfor matematik og naturvidenskab.[7]
Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |