Tibettræ

Tibettræ
Tibettræ (blade, blomster og bælge)
Tibettræ (blade, blomster og bælge)
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenFabales (Ærteblomst-ordenen)
FamilieFabaceae (Ærteblomst-familien)
SlægtAlbizia
ArtD. lebbeck
Videnskabeligt artsnavn
Albizia lebbeck
(L.) Benth.
Hjælp til læsning af taksobokse
Shireeshtala, en åben scene omringet af gamle tibettræer i Chittagong, Bangladesh

Tibettræ[2] (Albizia lebbeck) er et træ i ærteblomstfamilien (Fabaceae), der stammer fra det indiske subkontinent og Burma.[1][3] Det dyrkes i vid udstrækning og er naturaliseret i andre tropiske og subtropiske områder, herunder Australien.

Beskrivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Det er et træ, der bliver 18-30 m højt med en stamme på 50 cm til 1 m i diameter. Bladene er dobbelt fjersnitdelte, 7,5-15 cm lange, med et til fire par småblade, hvor hvert småblad igen har 6-18 småblade. Blomsterne er hvide med talrige 2,5-3,8 cm lange støvdragere og meget velduftende. Frugten er en 15-30 cm lang og 2,5-5,0 cm bred bælg, der indeholder seks til tolv frø.[4]

Anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

Tibettræ bruges blandt andet til miljøforvaltning, foder, medicin og tømmer. Det dyrkes som et skyggetræ i Nord- og Sydamerika.[5] I Indien og Pakistan bruges træet til at producere tømmer. Tibettræets ved har en massefylde på 0,55-0,66 g/cm3 eller højere.[6]

Bark på et træ i Hong Kong

Selv hvor den ikke er hjemmehørende, kan nogle naturligt forekommende planteædere bruge tibettræ som en føderesurse. For eksempel er nandu (Rhea americana) blevet set spise af træet i Brasiliens cerrado.[7]

Etnobotanik

[redigér | rediger kildetekst]

Tibettræ er et astringerende middel, der bruges af nogle kulturer til at behandle bylder, hoste, til at behandle øjne, influenza, tandkødsbetændelse (gingivitis), lunge- og brystproblemer, det bruges som tonikum og til at behandle abdominale tumorer.[8] Barken bruges medicinsk til at behandle betændelse.[9] Disse oplysninger blev opnået via etnobotaniske optegnelser, som er en henvisning til, hvordan planten bruges af indfødte folk; der er ikke verificerbar, videnskabelig eller medicinsk evaluering af effektiviteten af disse påstande. Tibettræ er også psykoaktivt.[10]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Plummer, J. (2020). "Albizia lebbeck". IUCN's rødliste over truede arter. 2020: e.T18435916A18435924. Hentet 9. marts 2023.
  2. ^ Johan Lange (1959), Ordbog over Danmarks Plantenavne, vol. 1, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, s. 47
  3. ^ Lowry, J.B. & Seebeck, J. 1997 "The Potential for Tropical Agroforestry in Wood and Animal Feed Production". Rural Industries Research and Development Corporation, Indooroopilly, Queensland
  4. ^ Ali (1973)
  5. ^ ILDIS (2005)
  6. ^ Brown (1997)
  7. ^ Schetini de Azevedo et al. (2006)
  8. ^ Duke (2008)
  9. ^ Lowry et al.(1994)
  10. ^ Rätsch (2004)

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ali, S.I. (1973): Albizia lebbeck (L.) Benth.. I: Flora of Pakistan (Vol. 36: Mimosaceae). University of Karachi, Karachi. HTML-tekst
  • Brown, Sandra (1997): Appendix 1 - List of wood densities for tree species from tropical America, Africa, and Asia. In: Estimating Biomass and Biomass Change of Tropical Forests: a Primer. FAO Forestry Papers 134. ISBN 92-5-103955-0 HTML-tekst
  • Duke, James A. (2008): Dr. Duke's Phytochemical and Ethnobotanical Databases - Albizia lebbeck (Webside ikke længere tilgængelig). Retrieved 2008-FEB-23.
  • International Legume Database & Information Service (ILDIS) (2005): Albizia lebbeck (L.) Benth.. Version 10.01, november 2005. Hentet 2008-MAR-30.
  • Lowry, J.B.; Prinsen, J.H. & Burrows, D.M. (1994): 2.5 Albizia lebbeck - a Promising Forage Tree for Semiarid Regions. I: Gutteridge, Ross C. & Shelton, H. Max (eds.): Forage Tree Legumes in Tropical Agriculture. CAB Intemational. HTML-tekst Arkiveret 2007-04-05 hos Wayback Machine
  • Rätsch, Christian (2004): Enzyklopädie der psychoaktiven Pflanzen, Botanik, Ethnopharmakologie und Anwendungen (7th ed.). AT Verlag. ISBN 3-85502-570-3
  • Schetini de Azevedo, Cristiano; Penha Tinoco, Herlandes; Bosco Ferraz, João & Young, Robert John (2006): The fishing rhea: a new food item in the diet of wild greater rheas (Rhea americana, Rheidae, Aves). Revista Brasileira de Ornitologia 14(3): 285-287 [English with Portuguese abstract]. PDF-tekst