Tim Howard | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Timothy Matthew Howard | ||
Født |
6. marts 1979 (45 år) North Brunswick, New Jersey, USA | ||
Højde | 191 cm | ||
Position | Målmand | ||
Ungdom | |||
1995–1997 | Central Jersey Cosmos | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1997 | North Jersey Imperials | 6 | (0) |
1998–2003 | MetroStars | 88 | (0) |
2003–2007 | Manchester United | 45 | (0) |
2006–2007 | → Everton (leje) | 25 | (0) |
2007–2016 | Everton | 329 | (1) |
2016–2019 | Colorado Rapids | 100 | (0) |
2020–2021 | Memphis 901 | 6 | (0) |
Landshold | |||
1999 | USA U/20 | 3 | (0) |
1999 | USA U/23 | 4 | (0) |
2002–2017 | USA | 121 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Timothy Matthew Howard (født d. 6. marts 1979) er en amerikansk tidligere professionel fodboldspiller, som spillede som målmand i sin karriere.
Howard begyndte sin karriere med North Jersey Imperials i 1997-98 sæsonen.[1] Han skiftede i 1998 til MLS-holdet New York MetroStarts. Han blev herefter en fast mand på MetroStars holdet, og blev i 2001 sæsonen kåret som årets målmand i MLS.[2]
Howard skiftede i juli 2003 til Manchester United.[3] Howard spillede som fast mand i sin første sæson i klubben. Hans anden sæson var dog skuffende, og som resultat af en række fejl fra Howard, blev han sat på bænken til fordel for Roy Carroll.[4] Det lykkedes aldrig Howard at vinde førstevalgspladsen tilbage, især ikke efter at United i sommeren 2005 hentede Edwin van der Sar.
Howard skiftede i juli 2006 til Everton på en lejeaftale. Efter en imponerende sæson på lån, så blev skiftet gjort permanent i februar 2007.[5] Han var i med det samme fast mand på Everton holdet, og spillede den 8. november 2008 sin kamp nummer 100 for klubben.[4]
I løbet af 2011-12 scorede han et mål, da et langt udspark, takket være en meget stærk vind, fløj hele vejen ned til modstanderens mål, og hoppede over Bolton-målmand Ádám Bogdán. Howard nægtede at fejre målet, da han ikke synes det var retfærdigt overfor Bogdán, som ikke stod en chance som resultat af den stærke vind imod ham.[6]
Hans imponerende statistik med at have spillet i 210 Premier League kampe i steg, som strakte tilbage til september 2007, kom til sin ende i marts 2013 som resultat af en skade til sin finger. Han var kun 3 kampe for at slå Evertons klubrekord på 212 kampe i streg, sat af Neville Southall.[7]
Howard forsatte i rollen som førstevalgsmålmand frem til februar 2016, hvor som resultat af flere skader og en række dårlige kampe, blev sat på bænken til fordel for Joel Robles. Han forlod Everton i marts af samme år efter at have spillet mere end 400 kampe for klubben på tværs af alle tuneringer.[8]
Howard vendte hjem til USA, da han i marts 2016 skiftede til Colorado Rapids.[8] Han spillede for Rapids frem til slutningen af 2019 sæsonen, hvor han annoncerede at han gik på pension.[9]
Howard vendte i marts 2020 kortvarigt tilbage som spiller, da han spillede for Memphis 901 FC, hvor han arbejder som sportsdirektør til dagligt. Han spillede 6 kampe i 2020 sæsonen, før han gik tilbage til sin rolle som sportsdirektør.[10]
Howard har repræsenteret USA på flere ungdomsniveauer.[11]
Howard debuterede for USA's landshold den 10. marts 2002.[11] Efter at have spillet som back-up til Kasey Keller ved VM i 2006, blev Howard fra 2007 og fremad USA's førstevalgsmålmand. Han spillede den 7. juni 2014 sin landskamp nummer 100.[12]
Den 1. juli 2014 i ottendelsfinalen ved VM 2014 imod Belgien lavede Howard 15 redninger i en enkelt kamp, hvilke satte en ny rekord for flest redninger i en kamp ved verdensmesterskaberne nogensinde. Det var dog ikke nok, da USA tabte kampen 2-1.[13]
Manchester United
USA
Individuelle