Titanosaur

Titanosaurer
Rekonstrueret skelet af Argentinosaurus huinculensis på Naturmuseum Senckenberg.
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler Geologisk tidsalder: Kridttiden
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Underrige	Bilateria (Symmetriske dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse	Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse	Reptilia (Krybdyr)
Overorden	Dinosauria (Dinosaurus)
Orden	Saurischia
Underorden	Sauropodomorpha
(urangeret)	Sauropoda Titanosauria
Undergrupper
†Aegyptosaurus †Andesaurus †Atacamatitan †Balochisaurus †Barrosasaurus †Campylodoniscus †Diamantinasaurus †Elaltitan †Gobititan †Hypselosaurus †Iuticosaurus †Jiangshanosaurus †Jiutaisaurus †Karongasaurus †Khetranisaurus †Laplatasaurus †Lohuecotitan †Macrurosaurus †Magyarosaurus †Malarguesaurus †Marisaurus †Microcoelus †Pakisaurus †Paludititan †Patagotitan †Qingxiusaurus †Rukwatitan †Ruyangosaurus †Savannasaurus †Sulaimanisaurus †Titanosaurus †Zhuchengtitan †Eutitanosauria †Argyrosauridae †Lithostrotia
Hjælp til læsning af taksobokse

Titanosaurerne (Titanosauria) var en mangeartet gruppe af dinosaurer blandt sauropoderne. Det var de sidste overlevende langhals-sauropoder med arter der levede helt frem til den begivenhed der udryddede dinosaurerne i kridttiden. Gruppen inkluderer de største landlevende dyr der nogensinde har eksisteret, såsom Patagotitan— med en estimeret længde på omkring 37 m^[1] og en vægt på 69 tons — og de nogenlunde lige så store Argentinosaurus og Puertasaurus, også fra Patagonien. Gruppens navne stammer fra de mytologiske titaner i antikkens Grækenland, via slægtsnavnet Titanosaurus (der nu betragtes som nomen dubium). Sammen med Brachiosauridae (fx Brachiosaurus) og beslægtede arter udgør titanosaurerne størstedelen af gruppen Titanosauriformes.

Føde

Fossileret afføring fra titanosaurer fra slutningen af kridttiden har afsløret fytolitter, forstenede plantefragmenter, der indikerer at disse øgler har levet af en varieret, ikke-selektiv kost af planter. Udover planterester som cykas og nåletræer, som det blev fundet i et forskningsprojekt fra 2005, blev det afsløret at det indeholdt en uventet stor mængde enkimbladede planter, inklusive forgængerne for ris og bambus, hvilket har givet bidraget til teorier om at planteædende dinosaurer og græsser var del af en co-evolution.^[2]

Udstillinger

• Field Museum of Natural History, Chicago, har et permanent udstillet ægte skelet af en ung Rapetosaurus fra Madagascar, og en 2,0 m lang lårbensknogle fra Argyrosaurus som stammer fra Argentina.
• American Museum of Natural History har en permanent udstilling af et skelet på 73 m. Dette eksemplar tilhører en af de størst kendte dinosaurer, Patagotitan.^[3][4]
• Naturmuseum Senckenberg i Tyskland har udstillet en Argentinosaurus huinculensis
• Royal Ontario Museum, Toronto, Canada har udstillet en Futalongkosaurus

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Titanosaur
• Camarasaurus Arkiveret 31. maj 2016 hos Wayback Machine

Noter

1. Giant dinosaur slims down a bit. BBC News Science & Environment
2. Prasad, Vandana; Strömberg, Caroline A. E.; Alimohammadian, Habib; Sahni, Ashok (18. november 2005). "Dinosaur Coprolites and the Early Evolution of Grasses and Grazers". Science. 310 (5751): 1177-1180. doi:10.1126/science.1118806. PMID 16293759.
3. Geggel, Laura (15. januar 2016). "122-Foot Titanosaur: Staggeringly Big Dino Barely Fits into Museum". Scientific American.
4. "The Titanosaur". AMNH. Hentet 16. januar 2016.