Tokyo Hippodrom | |
---|---|
Beliggenhed: | Fuchū, Tokyo, Japan |
Ejer: | Japan Racing Association |
Åbnet: | 1933 |
Type: | Galop og Steeplechase |
Hjemmeside: | Officiel hjemmeside |
Kendte løb: | Japan Cup, Tokyo Yushun (Japansk Derby), Yushun Himba (Japansk Oaks), Yasuda Kinen, Tenno Sho, February Stakes, NHK Mile Cup, Victoria Mile (G1) |
Tokyo Hippodrom (東京競馬場 Tōkyō Keiba-jō) er en væddeløbsbane til hestevæddeløb, der ligger i Fuchu i Tokyo i Japan.[1] Anlægget blev bygget i 1933 og betragtes som "væddeløbsbanernes væddeløbsbane" indenfor japansk hestevæddeløb.[1] Der er 13.750 siddepladser og anlægget har plads til i alt 223.000 tilskuere.
Tokyo Hippodrom lægger plads til adskillige G1-løb (Grade 1), hvilke inkluderer Japan Cup, Tokyo Yushun (det japanske Derby) og Yasuda Kinen, en del af Asian Mile Challenge.[1]
Tokyo Hippodroms græsbane måler 2.083 meter, med to startramper der muliggør løb på 1.800 og 2.000 meter. Jordbanen er på 1.899 meter, med en rampe til løb på 1.600 meter.[2]Banen til steeplechase er 1.675 meter.
Tidligere fandtes endvidere en rampe til 3.200 meters løb, der blev brugt til efterårsløbet Tenno Sho , men da dette løb blev afkortet til 2.000 meter, var der ikke længere brug for denne, og den er derfor ikke længere i brug.
Banen blev renoveret i 2007 (påbegyndt i 2000), hvor verdens største videoskærm blev tilføjet og tribunen blev opgraderet. Tribunen "Memorial 60" blev også tilbygget. HD-skærmen er 66 meter bred og 11 meter høj og har et areal på 749,4 m2. I 2009 overtog Kauffman Stadium i Kansas City, Missouri æren som indehaver af verdens største skærm 26 meter bred og 32 meter høj, hvilket giver et areal på 811,6 m2.[3]