Tom Wilson | |
---|---|
![]() Tom Wilson som den sure politimand i Chaplins The Kid (dansk titel: Chaplins plejebarn) fra (1921) | |
Personlig information | |
Født | 27. august 1880 ![]() Helena, Montana, USA ![]() |
Død | 19. februar 1965 (84 år) ![]() Los Angeles, Californien, USA ![]() |
Nationalitet | USA ![]() |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterskuespiller ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Tom Wilson (født Thomas H. Wilson, 27. august 1880 i Helena i Montana, død 19. februar 1965, Los Angeles, Californien) var en amerikansk skuespiller.[1]
Wilson medvirkede i mere end 300 film mellem 1915 og 1963 og havde bemærkelsesværdige biroller i stumfilmsæraen, som "The Kindly Officer" i D.W. Griffiths episke Intolerance (1916), den vrede politimand i Charlie Chaplins The Kid (dansk titel: Chaplins plejebarn, 1921), og en boksetræner i Buster Keatons komedie Battling Butler (da.: Buster som Bokser, 1926). Efter tonefilmens fremkomst blev han reduceret til små roller i resten af sin lange filmkarriere. Wilson døde i 1965 i Los Angeles, Californien.
Før han begyndte sin skuespillerkarriere, tjente Wilson i militæret og ernærede som også som professionel bokser.
Han blev i begyndelsen af 1900-tallet knyttet til skuespilbranchen med optrædener i vaudeville-shows og andre skuespil. I efteråret 1907 optrådte han på Broadway i komedien Artie.[2]
Wilson optrådte første gang i film i 1914 og medvirkede i en række produktioner. Han spillede biroller i D.W. Griffiths skelsættende storfilm En Nations Fødsel (The Birth of a Nation) og Intolerance. I sin tidlige filmkarriere specialiserede Wilson, som var lys i huden, sig i at spille afroamerikanere på film. Under stumfilmsæraen spilede han med i flere af Charlie Chaplins og Buster Keatons film. Wilson spillede sin mest kendte rolle i Chaplins The Kid (dansk titel: Chaplins plejebarn, 1921) som en grum politimand, der har en fejde med Chaplins Vagabond. I Keatons Battling Butler (da.: Buster som Bokser, 1926) spillede han boksetræner.
Wilsons karriere var på sit højeste i 1920'erne, og han opnåede endda hovedroller i nogle komedier, men med fremkomsten af tonefilm i slutningen af 1920'erne ændrede hans position i Hollywood, og han overgik til alene at spille små biroller eller arbejde som statist. I løbet af de næste tre årtier optrådte han i betydende film som Under the Pirate Flag (1935), In the throes of the cosmopolitan city (1940), Here is John Doe (1941) og En stjerne fødes (1954), men alene i små roller. Wilson arbejdede igen med Chaplin på Monsieur Verdoux i 1947. I alt medvirkede han i næsten 300 film.
I 1963 afsluttede Wilson sin skuespillerkarriere. Han døde to år senere i en alder af 84. Intet er kendt om hans privatliv. Han blev begravet i Pierce Brothers Valhalla Memorial Park i North Hollywood.