Tonkatsu

Tonkatsu

Tonkatsu (豚カツ, svinekotelet, svineschnitzel) er en japansk paneret kotelet, der minder meget om en wienerschnitzel. Det sælges ofte som teishoku (sammensat menu), hvor tonkatsuen er skåret i skiver og serveres på hvidkålsstrimler sammen med en skål ris, misosuppe og japanske tsukemono pickles. Tonkatsu spises med en speciel tonkatsu-sovs eller sojasovs. En regional variant fra Nagoya benytter en tyk miso-sovs og er kendt som miso-katsu.

Tonkatsu er en essentiel ingrediens for retten katsudon, hvor tontatsu serveres på en skål ris sammen med halvkogte æg.

Panering sker normalt med panko, Japans udgave af rasp.