Trappistøl

Velskænkede trappistøl fra Orval i Belgien
Glas til trappistøl.

Trappistøl er øl fra Belgien, Holland, Østrig, Italien, England, Spanien og USA, der udelukkende brygges af medlemmer af trappistordenen eller under munkenes vejledning. Der findes 13 klosterbryggerier, der må kalde deres produkter trappistøl:

Brouwerij der Trappisten van Westmalle Belgien
Brouwerij Westvleteren/St Sixtus Belgien
Bières de Chimay Belgien
Brouwerij de Koningshoeven (La Trappe) Holland
Brasserie de Rochefort Belgien
Brasserie d'Orval Belgien
Stift Engelszell Østrig
St. Joseph's Abbey in Spencer, Massachusetts USA
Brouwerij Abdij Maria Toevlucht (Zundert) Holland
Tre Fontane Abbey Italien
Mount St Bernard Abbey (Tynt Meadow) England
Mont des Cats Frankrig
Cerveza Cardeña Trappist Spanien

Trappistmunke producerer også ost, brød og grøntsager.

Trappistøl bør ikke forveksles med Bières d'Abbaye (klosterøl), hvor klosteret har overgivet produktionen til et bryggeri uden for murene som Mont des Cats, som er en trappistassocieret øl, som brygget på et trappistkloster endnu ikke har fået trappistmærket tilbage på flaskerne. Brygningen af Mont des Cats blev genetableret i 2011, efter klosterets bryggeri blev bombet under 2. verdenskrig. I dag brygges Mont des Cats på Scourmont Abbey, et andet trappistkloster. [1]

Alkoholindholdet svinger mellem 3,5[2] ABV og 11,3[3] ABV, men ofte er alkoholindholdet relativt højt. Der findes et nummersystem (6, 8 og 10, som anvendt af bl.a. Rochefort), som giver en indikation af alkoholstyrken, men det er ikke nødvendigvis en eksakt måling af alkoholprocenten. De mest gængse trappistøltyper er:[4]

  • Enkel - lys øltype (Blonde er det gængse term for øltypen)
  • Dubbel - mørk øltype (6-8% alkohol)
  • Tripel - lys øltype (8-10% alkohol)
  • Quadruppel - mørkere øltype (10-12% alkohol)
  • Dubbel 7 % ABV, ca. 25 IBU
  • Tripel 9,5 % ABV, 40 IBU, 12-13 EBC
  • Extra 5 % ABV, Den øl munkene drikker til dagligt, derfor den lave ABV[6]