Trumpisme

Med uret fra toppen:
Et kampagneevent i Greenville, North Carolina; Donald Trump taler til et kampagneevent i Arizona; Trump-tilhængere under ét rally i Arizona i august 2024; en Trump-tilhænger knæler i bøn i forbindelse med et Trump-kampagneevent i 2016 i Tucson; en Trump-støtter holder ét skilt, hvor der står: "Fuck dine følelser!"; En Trump-tilhængere med én MAGA-kasket

Trumpisme er en paraplybetegnelse, der bruges til at referere til ting – herunder bl.a. politisk ideologi, styreform, retorik og politiske bevægelse – som alle er associeret og forbundet med Donald Trump og hans politiske base.[1][2] Der findes ikke en klar og entydig betydning af betegnelsen trumpisme, da forskellige iagttagere dels betoner forskellige aspekter forskelligt, og derudover er der uenighed om betydningen og udlægningen af eksempelvis Trumps udmeldinger og politik. Sidstnævnte kan delvis tilskrives, at Trumps egen politiske dagsorden ofte er vag og omskiftelig,[3] til trods for at nogle – heriblandt hans egne støtter – tilskriver en del af uenigheden til, at nogle af Trumps politiske modstandere bevidst mistolker udsagn og handlinger i et negativt syn.

Trumpisme er overordnet relateret til ideologier som højrepopulisme og nationalkonservatisme. Herunder er bevægelsen alement anerkendt som værende kritiske overfor indvandring,[4] mere isolationistisk anlagte,[5][6] mere tilbøjelige til at være tilhængere af protektionistiske tiltag,[7][8] og derudover er bevægelsen kendt for at være mere konspiratorisk anlagte.[9][10] Sidstnævnte er blandt andet illustreret gennem bevægelsens tilråb om, at man skal "Drain the Swamp" (dansk: "dræne sumpen"), der repræsenterede et ønske om at "dræne" Washington for korruption, lobbyister og "special interests" – heri er ligger én iboende forståelse om, at disse interessegrupper sammen med politikere konspirere mod folket.

Udtrykkene Trumpister og Trumpians bruges almindeligvis om personer, der er en del af denne bevægelse.

Populistiske temaer, følelser og metoder

[redigér | rediger kildetekst]

Trumpisme begyndte at udvikle sig under Trumps præsidentkampagne i 2016. Trumps retorik har sine rødder i populisme, der samtidig argumenterer for nationalistiske løsninger på politiske, økonomiske og sociale problemer.[11] Disse tendenser kommer til udtryk i politiske mærkesager som restriktiv indvandringspolitik, handelsprotektionisme, isolationisme og modstand mod reformer af sociale ydelser.[12] Som politisk metode er populisme ikke drevet af nogen entydig ideologi.[13]

Med henvisning til Trumps populisme udtaler sociologen Michael Kimmel, at det "ikke er en teori [eller] en ideologi, det er en følelse. Og følelsen er en retfærdig harme over, at regeringen snyder 'os'."[14] Kimmel bemærker, at "Trump er en interessant figur, fordi han kanaliserer hele den følelse, jeg kalder 'forurettet berettigelse',"[15] et udtryk Kimmel definerer som "den følelse af, at de fordele, du mente dig berettiget til, er blevet revet væk fra dig af usete, større og mere magtfulde kræfter. Du føler dig som arvingen til et stort løfte, den amerikanske drøm, som er blevet til en umulig fantasi for de mennesker, der oprindeligt skulle have arvet den".[16]

Kommunikationsforsker Zizi Papacharissi forklarer nytten ved at være ideologisk vag og bruge udtryk og slogans, der kan betyde hvad som helst for tilhængeren. "Når disse folkemasser trives i følelsesmæssig engagement, er det fordi, de har fundet en følelsesmæssig krog, der er bygget omkring en åben betegnelse, som de kan bruge, genbruge og anvende på ny. Så ja, selvfølgelig, som du ved, har præsident Trump brugt MAGA; det er en åben betegnelse, der tiltrækker alle disse mennesker, og det er åbent, fordi det tillader dem alle at tillægge det forskellige betydninger. Så MAGA fungerer til at forbinde forskellige grupper, fordi det er åbent nok til at give folk mulighed for at tillægge det deres egen betydning."[17]

Forskellige bidragydere til Routledge Handbook of Populism bemærker, at populistiske ledere, snarere end at være drevet af ideologi, er pragmatiske og opportunistiske i deres tilgang til temaer, ideer og overbevisninger, der stærkt resonerer med deres tilhængere.[18] Data fra exit polls antydede, at Trump-kampagnen lykkedes med at mobilisere de "hvide marginaliserede" (de lavere socialeklasser/arbejderklassen af europæisk-amerikanere oprindelse),[19] som oplever stigende social ulighed, og som ofte har udtrykt modstand mod det amerikanske politiske establishment. Ideologisk set har trumpisme et højreorienteret populistisk præg.[20][21]

Nogle fremtrædende konservative dannede en Never Trump-bevægelse som modsvar på hans anti-establishment-retorik, hvilket blev set som en opstand fra de konservative eliter mod deres kernevælgere.[22][23][24][25]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Reicher & Haslam 2016.
  2. ^ Dean & Altemeyer 2020, s. 11.
  3. ^ Bump, Philip (7. juni 2021): "How important is Trump to Trumpism?". Washington Post. Hentet 28-04-2024
  4. ^ Gabriel, Trip (2023-10-06). "Trump Escalates Anti-Immigrant Rhetoric With 'Poisoning the Blood' Comment". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 17. januar 2024. Hentet 2023-12-19.
  5. ^ Yang 2018.
  6. ^ Lange 2024.
  7. ^ Irwin, Douglas A. (17. april 2017). "The False Promise of Protectionism". Foreign Affairs. 96 (May/June 2017). Arkiveret fra originalen 27. januar 2024. Hentet 17. januar 2024.
  8. ^ "Donald Trump's second term would be a protectionist nightmare". The Economist. 31. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 16. januar 2024. Hentet 17. januar 2024.
  9. ^ Tollefson 2021.
  10. ^ Hamilton 2024.
  11. ^ Rowland, Robert C. (2019). "The Populist and Nationalist Roots of Trump's Rhetoric" (PDF). Rhetoric and Public Affairs. 22 (3): 343-388. doi:10.14321/rhetpublaffa.22.3.0343. ISSN 1094-8392. JSTOR 10.14321/rhetpublaffa.22.3.0343. S2CID 211443408. Hentet 13. november 2023.
  12. ^ Continetti 2020.
  13. ^ de la Torre et al. 2019, s. 6.
  14. ^ Kimmel 2017, s. xi.
  15. ^ Kimmel & Wade 2018, s. 243.
  16. ^ Kimmel 2017, s. 18.
  17. ^ Boler & Davis 2021, s. 62.
  18. ^ de la Torre et al. 2019, s. 6, 37, 50, 102, 206.
  19. ^ Fuchs 2018, s. 83–84.
  20. ^ Kuhn 2017.
  21. ^ Serwer 2017.
  22. ^ Stewart, Charles; Bobo, Lawrence D.; Hochschild, Jennifer L. (2017). "Populism and the Future of American Politics". Bulletin of the American Academy of Arts and Sciences. 70 (2): 53-61. ISSN 0002-712X. JSTOR 26407109. Arkiveret fra originalen 12. november 2023. Hentet 12. november 2023.
  23. ^ Murty, Komanduri S.; Simonez, Tenora J. (2018). "State of the Union under Donald Trump Presidency: Problems, Policies and Prospects". Race, Gender & Class. 25 (3/4): 162-178. ISSN 1082-8354. JSTOR 26802891. Arkiveret fra originalen 12. november 2023. Hentet 12. november 2023.
  24. ^ Saldin, Robert P.; Teles, Steven M. (2020-05-21), "Introduction", Never Trump, Oxford University Press, s. 1-10, doi:10.1093/oso/9780190880446.003.0001, ISBN 978-0190880446, hentet 2023-11-12
  25. ^ Espinoza, Michael (2021-11-02). "Donald Trump's impact on the Republican Party". Policy Studies (engelsk). 42 (5-6): 563-579. doi:10.1080/01442872.2021.1950667. ISSN 0144-2872. S2CID 237770344. Arkiveret fra originalen 12. november 2023. Hentet 12. november 2023.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Bøger

[redigér | rediger kildetekst]

Artikler

[redigér | rediger kildetekst]