Trussel

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Overtrædelser af straffeloven
§ 110 e	Afbrænding mv. af religiøse skrifter
§ 114	Terrorparagraffen
§ 119	Vold mod personer i offentlig tjeneste
§ 123	Vidnetrusler
§ 144	Bestikkelse
§§ 171-2	Dokumentfalsk
§§ 180-2	Brandstiftelse
§§ 203-4	Hasardspil
§ 216	Voldtægt
§ 222	Seksuelt misbrug af børn
§ 231	Grooming
§ 232	Blufærdighedskrænkelse
§ 235	Børneporno
§ 237	Drab
§ 244	Vold
§ 245 a	Kvindelig omskæring
§ 261	Frihedsberøvelse
§ 263	Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d	Privatlivets fred
§ 266	Trusler
§ 266 b	Racismeparagraffen
§ 267	Ærekrænkelse
§ 268	Bagvaskelse
§ 276	Tyveri
§ 277	Ulovlig omgang med hittegods
§ 278	Underslæb
§ 279	Bedrageri
§ 280	Mandatsvig
§ 281	Afpresning
§ 282	Åger
§ 283	Skyldnersvig
§ 288	Røveri
§ 291	Hærværk
§ 293	Brugstyveri
§ 299 b	Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter
v d r

En trussel er en verbal eller fysisk ytring (kropssprog) der kan forstås som angivende en hensigt at påføre en anden en skade eller en straf. Truslen kan være en form for afpresning, således at hvis personen, den rettes mod, udfører eller ikke udfører en given handling, så vil truslen blive realiseret. Trusler fremsættes ofte under krig, røverier, voldtægter og andre forbrydelser, men kan også stå alene. I Danmark er det ulovligt at fremsætte trusler ifølge Straffelovens § 266, hvis det, man truer med, er ulovligt:

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bestemmelsens grundtanke er, at dén, der fremsætter trusler mod en andens liv, legeme eller helbred, må forvente en efter danske forhold forholdsvis streng straf. Bestemmelsen omfatter dog ikke enhver trussel om vold. Trusler om udøvelse af simpel vold er som udgangspunkt ikke omfattet.^[1] Højesteret afgjorde således i en sag i 2012, at udsagnet "du skal have en omgang bank" ikke var tilstrækkeligt til at straffe den, der ytrede det.^[2]

Objektive betingelser

Det objektive gerningsindhold er fremsættelsen af selve truslen (i ord eller ved adfærd). Det er en betingelse for at bringe § 266 i anvendelse, at truslen er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres:

• Liv
• Helbred eller
• Velfærd

”Egnet til” er en objektiv, konkret vurdering (efter omstændighederne kan tidligere omgangstone blandt parterne være relevant). Truslen behøver ikke rent faktisk at have denne virkning og ej heller at ville have været egnet til at fremkalde alvorligt frygt hos gerningsmanden selv.

Fuldbyrdelsen sker ved fremsættelsen af truslen – altså før den har virket (modsat § 260)

Subjektive betingelser

De subjektive betingelser er følgende:

• Forsæt til fremsættelse af truslen (dvs. til at den virker truende) (ej forsæt til at realisere truslen)
• Kendskab til de momenter, som gør, at den vurderes, som egnet til at fremkalde den alvorlige frygt (misforståelse = egentlig retsvildfarelse)
• Kendskab til de momenter, som gør, at handlingen, der trues med, er strafbar (misforståelse = egentlig retsvildfarelse)

Sammenstød og absorbering

Hvis gerningsmanden har forsæt til, at truslen skal virke handlingsbestemmende, vil § 260 ofte være relevant. Der kan godt straffes i sammenstød (både §§ 260 og 266), men det er ikke givet, at der straffes i sammenstød. §266 vil ofte absorberes i § 288, § 281, § 216, § 217 eller § 260.

Andre former for trusler

Trusler kan også være mere abstrakte og beskrive en mere generel fare for et eller flere individer, eksempelvis en terrortrussel.

Referencer

1. "Trusler og vidnetrusler". Erbil Kaya. 6. april 2022. Hentet 19. maj 2024.
2. "Trusler". Forsvarsadvokaterne Dickmeiss. 29. april 2024. Hentet 19. maj 2024.