Tue Lassen har også vundet en bronzemedalje ved VM på den individuelle sprintdistance i 2014.[3]
Herudover har Tue Lassen vundet to sølv- og en bronzemedalje ved VM i sprint-stafetter i perioden 2014-2018[4][5][6]
samt sølvmedaljer på sprintstafetter ved henholdsvis World Games i 2013[7]
og EM i 2016.[8]
Han er også vinder af i alt 16 danske mesterskaber (DM) og har vundet en række danske medaljer i øvrigt i forskellige orienterings-discipliner.[9]
Tue Lassen har løbet for Faaborg OK og senere Silkeborg OK. I foråret 2020 indstillede Tue Lassen sin karriere som aktiv landsholdsløber og blev landstræner med ansvar for løberne i Verdensklassegruppen.[10]
Tue Lassen har herudover vundet to sølvmedaljer ved VM. Ved VM i orientering 2017 i Tartu i Estland vandt han sølv på sprint-stafetten sammen med mix-stafetholdet Cecilie Friberg Klysner, Andreas Hougaard Boesen og Maja Alm.[5]
Tue Lassen vandt ligeledes sølv på sprint-stafetten ved VM i orientering 2014 i Trentino-Venedig i Italien sammen med mix-stafetholdet Emma Klingenberg, Søren Bobach og Maja Alm.[4]
Tue Lassen har også vundet to bronzemedaljer ved VM.
Ved VM i orientering 2018 i Riga i Letland vandt Tue Lassen bronze på sprint-stafetten sammen med mix-stafetholdet Amanda Falck Weber, Jakob Edsen, og Maja Alm.[6]
Ved europamesterskabet i Jesenik i Tjekkiet i 2016 vandt Tue Lassen sølv på sprint-stafetten sammen med mix-stafetholdet med Cecilie Friberg Klysner, Søren Bobach og Maja Alm.[8]
I 2013 deltog Tue Lassen i World Games, der er en international sportsbegivenhed beregnet for de sportsgrene, der ikke indgår i De Olympiske Lege. Ved World Games 2013 i Cali, Colombia vandt Tue Lassen sølv på mix-sprint-stafetten sammen med Ida Bobach, Rasmus Thrane Hansen og Maja Alm.[7]
Tue Lassen har vundet en stribe individuelle DM-titler. Han har vundet DM-guld i samtlige individuelle discipliner: sprint, mellem, lang, ultralang og nat-orienteringsløb. I alt er det blevet til 31 medaljer på de individuelle distancer i orientering: 13 guldmedaljer, 11 sølvmedaljer og syv bronzemedaljer. Han har herudover vundet ni medaljer i stafet, de tre var af guld.
På langdistancen har Tue Lassen vundet tre guldmedaljer (2012, 2013 og 2016),[11][12][13] to sølvmedaljer (2014 og 2018)[14][15] og to bronzemedaljer (2009 og 2017),[16][17] mens han har vundet én guldmedalje (2017)[18] og to sølvmedaljer på den ultralange distance (2011 og 2013).[19][20]
På mellemdistancen har han både vundet guld fem gange (2010, 2011, 2013, 2018 og 2019),[21][22][23][24][25] sølv to gange (2006 og 2016),[26][27] og bronze én gang (2009).[28]
På sprintdistancen har Tue Lassen vundet tre guldmedaljer (2012, 2013 og 2018),[29][30][31] to sølvmedaljer (2010 og 2011)[32][33] og tre bronzemedaljer (2014, 2015 og 2016).[34][35][36]
Ved DM-Nat har Tue Lassen både vundet guld (2017),[37] sølv (2011, 2013 og 2014)[38][39][40] og bronze (2016).[41]
Tue Lassen har også tre gange vundet guld i stafet (2008, 2009 og 2022),[42][43][44] sølv tre gange (2007, 2013 og 2021)[45][46][47] og bronze tre gange (2006, 2010 og 2012).[48][49][50]
Herudover har han én gang vundet bronze i mixstafet (2018).[51]
Medaljeoversigt ved danske mesterskaber
2022
1 Guld, Stafet (Slotslyngen)
2021
2 Sølv, Stafet (Blåbjerg)
2019
1 Guld, Mellem (Rold Skov Hesselholt)
2018
2 Sølv, Lang (Ulbjerg)
1 Guld, Mellem (Højgaard Skov)
1 Guld, Sprint (Hillerød)
3 Bronze, Mixstafet (Hillerød)
2017
3 Bronze, Lang (Krengerup)
1 Guld, Nat (Jægersborg Hegn)
1 Guld, Ultralang (Rold Vælderskov og Rebild Bakker)
I 2017 var Tue Lassen blandt 13 AU-studerende elitesportsstjerner, der blev hyldet af Aarhus Universitet for de sportslige præstationer og evnen til at gennemføre en akademisk uddannelse ved siden af sportskarrieren.[52]