I en ud-af-kroppen-oplevelse (hyppigt forkortet OBE fra engelsk Out-of-Body Experience), vil en vågen person opleve at hun/han svæver ud af sin krop, ofte for at hænge over den, og se ned på den.
Videnskaben beskriver den som en illusion, der måske opstår i forbindelse med en den overordnede sammenkobling af indtryk fra synssansen, følesansen og stillingssansen. Fænomenet er set i forbindelse med visse abnorme hjernetilstande såsom epilepsi, slagtilfælde og stofmisbrug, men siges ellers at være ganske sjælden. Sådanne patienter kan have manglende funktion i området omkring overgangen mellem tindinge- og isselapperne.[1] Også ved (kunstig) elektrisk stimulering af hjerneområdet kan ud-af-kroppen oplevelser forekomme.
I 2007 rapporterede forskere at de kunne skabe ud-af-kroppen oplevelser "kunstigt" ved at filme en (normal) person bagfra med to videokameraer og vise billederne med en hovedbåren skærm.[2][3]
Indenfor visse "alternative" områder har det besynderlige fænomen haft en vis genklang, jf. såkaldte "sjælerejser".