Uddannelsesvidenskab

Uddannelsesvidenskab er studiet af uddannelse og uddannelsessystemer og beskæftiger sig med uddannelses indflydelse på individer, organisationer og samfund. Uddannelsesvidenskaben er tværdisciplinær og bevæger sig mellem samfundsvidenskab og humaniora med inddragelse af primært sociologiske og pædagogiske men også politologiske, didaktiske, psykologiske, antropologiske og filosofiske teorier og metoder.

Uddannelsesvidenskab kendes som selvstændige forskningsområder i blandt andet Tyskland (Bildungswissenschaften)[1] og Sverige (Utbildningsvetenskap),[2] mens feltet i angelsaksiske lande dækkes af både Sociology of Education (uddannelsessociologi), Education Studies (uddannelsesforskning) og Pedagogy (pædagogik) afhængigt af perspektiv.

Uddannelse i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark udbydes en bachelor- og kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)[3] og på Syddansk Universitet indgår uddannelsesvidenskab som i en del af forskeruddannelsesprogrammet Filosofi, Uddannelsesvidenskab og Medier (ph.d.-uddannelse).[4]

Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet

[redigér | rediger kildetekst]

Uddannelsesvidenskab blev oprettet som bacheloruddannelse i 2010[5] og kandidatuddannelsen oprettedes i 2013.[6] Det er den eneste samfundsvidenskabelige studieretning ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, da bacheloren uddannelsesvidenskab giver ret til betegnelsen BSc (Bachelor of Science),[7] og kandidaten som den eneste på DPU ikke er en pædagogisk kandidatuddannelse (cand.pæd.), men en sociologisk, der giver ret til titlen cand.soc.udd./MSc.[8]

Uddannelsens opbygning

[redigér | rediger kildetekst]

Uddannelsen er stadig forholdsvis ny, hvorved der kan forekomme ændringer i sammensætningen af moduler.

Bachelor

[redigér | rediger kildetekst]

Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab giver den studerende et bredt indblik i pædagogisk relaterede genstandsfelter, herunder:

  • Pædagogisk idehistorie
  • Nationale, internationale og transnationale uddannelsesaktører
  • Videnskabsteori og metode
  • Læringsteorier og didaktik
  • Udvikling af læringsarenaer
  • Videnspolitik og vidensproduktion

Kandidat

[redigér | rediger kildetekst]

På kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab indsnævres fokus på hhv. organisationer og human ressource management, samt forvaltning af uddannelsesområder. Desuden indgår der moduler for kvantitativ og kvalitativ metodelære. Endeligt indgår der et modul med fokus på lærings, undervisnings-, og uddannelsesevaluering, samt valgfag.

Forskning i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark forskes der i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Fremtrædende danske forskere på området er blandt andet Ane Qvortrup, Anders Kruse Ljungdalh, Nikolaj Frydensbjerg Elf, Lars Qvortrup og Katja Brøgger.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ansari, D.; Coch, D. (2006). "Bridges over troubled waters: Education and cognitive neuroscience". Trends in Cognitive Sciences. Elsevier Science. 10 (4): 146-151. doi:10.1016/j.tics.2006.02.007.
  • Aronowitz, Stanley (2000). The Knowledge Factory: Dismantling the Corporate University and Creating True Higher Learning. Boston: Beacon Press. s. 240. ISBN 9780807031230.
  • Bowen, James (2003). A History of Western Education: Vol 3: The Modern West, Europe and the New World. London: Routledge. s. 631. ISBN 9780415302913.
  • Brøgger, Katja (2019). Governing through Standards: the Faceless Masters of Higher Education. Dordrecht: Springer Cham. s. 185. doi:10.1007/978-3-030-00886-4. ISBN 978-3-030-00885-7.
  • Dewey, John (2014). Interesse og indsats i uddannelse. Oversat af Albrechtsen, Morten Rask; Petersen. Odense: Syddansk Universitetsforlag. s. 82. ISBN 978-3-030-00885-7.
  • Dohn, Nina Bonderup & Mitchell, R., & Chongtay, R. (red.) (2021). Computational thinking: teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. Samfundslitteratur. Medier, Kommunikation, Journalistik Nr. 18
  • Hermann, Stefan (2017). Magt & oplysning : Folkeskolen 1950-2006. København: Unge Pædagoger. ISBN 9788790220440.
  • Hoffmann, Frances L.; Stake, Jayne E. (1998). "Feminist Pedagogy in Theory and Practice: An Empirical Investigation". NWSA Journal. Indiana University Press. 10 (1): 79-97. doi:10.2979/NWS.1998.10.1.79.
  • Korsgaard, Ove, Hans Siggaard Jensen og Jens Erik Kristensen (2017): “Pædagogikkens idéhistorie”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag,
  • Larsen, Steen Nepper; Mortensen, Stig Skov, red. (2014). Universitetsverdenen : Flerstemmige visioner. Brønderslev: Tænketanken SOPHIA. ISBN 9788799527922.
  • Lysgaard, Jonas Andreasen; Tafdrup, Oliver; Ljungdalh, Anders Kruse, red. (2017). Uddannelsesvidenskab : en kritisk introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN 9788759324523.
  • Palmer, Joy; Bresler, Liora; Cooper, David, red. (2001). Fifty Major Thinkers on Education : From Confucius to Dewey. New York: Routledge. ISBN 9780415231268.
  • Pedersen, Olaf (1997). The First Universities : Studium Generale and the Origins of University Education in Europe. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 9780521594318.
  • Qvortrup, Ane, red. (2020). Gymnasiet i udvikling : Undersøgelser og analyser af aktuelle udviklinger i gymnasiet. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741275215.
  • Qvortrup, Ane (2021). "Elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer som god og succesfuld undervisning". Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen. 41 (119). ISSN 0107-4016.
  • Rebecca Marlow-Ferguson, Rebecca, ed. (2002): “World Education Encyclopedia: a survey of educational systems worldwide”. Gage, 4 vol
  • Ropers-Huilman, Becky (1998). "Scholarship on the Other Side: Power and Caring in Feminist Education". NWSA Journal. Indiana University Press. 11 (1): 118-135. doi:10.2979/NWS.1999.11.1.118.
  • Segre, Michael (2015). "Higher Education and the Growth of Knowledge : A Historical Outline of Aims and Tensions". I Feingold, Mordechai (red.). History of Universities: Volume XXX / 1-2. New York/London: Routledge. ISBN 9780415735667.
  • Stake, Jayne E.; Hoffmann, Frances L. (2000). "Putting Feminist Pedagogy to the Test: The Experience of Women's Studies from Student and Teacher Perspectives". Psychology of Women Quarterly. SAGE. 24 (1): 30-38. doi:10.1111/j.1471-6402.2000.tb01019.x.
  • Staunæs, Dorthe; Brøgger, Katja; Krejsler, John, red. (2019). Performative approaches to education reforms: exploring intended and unintended effects of reforms morphing as they move. London: Routledge. ISBN 9781000008296.
  • Thomas, Gary (2007). Education and theory : strangers in paradigms. Maidenhead: Open University Press. ISBN 9780335211807.
  • Youdell, Deborah (2010). School Trouble : Identity, Power and Politics in Education. New York: Routledge. ISBN 9780415479882.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Et eksempel på Bildungswissenschaft i Tyskland "Bildungswissenschaft | Freie Universität Berlin" (tysk). fu-berlin.dk. Hentet 4. december 2016.
  2. ^ Et eksempel på utbildingsvetenskab i Sverige "Fakulteten för utbildningsvetenskaper | Uppsala Universitet" (svensk). uu.se. Hentet 4. december 2016.
  3. ^ "Uddannelser ved DPU".
  4. ^ "Forskeruddannelsesprogrammet i Filosofi, Uddannelsesvidenskab og Medier | Syddansk Universitet". sdu.dk. Hentet 4. december 2016.
  5. ^ Pernille Aisinger (5. august 2010). "Ny bachelor i uddannelsesvidenskab trækker studerende til | folkeskolen.dk". folkeskolen.dk. Hentet 4. december 2016.
  6. ^ Carsten Henriksen (10. november 2015). "De første kandidater i uddannelsesvidenskab klar til at rykke ud i videnssamfundet | Aarhus Universitet". au.dk. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 4. oktober 2016.
  7. ^ "Bachelor i uddannelsesvidenskab | UddannelsesGuiden". ug.dk. Hentet 4. december 2016.
  8. ^ "Kandidat i uddannelsesvidenskab | UddannelsesGuiden". ug.dk. Hentet 4. december 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]