Ultraviolette katastrofe

Spektret fra et sortlegeme ved 5.800 K (5.530 °C; 9.980 °F). Rayleigh-Jeans' lov er her sammenlignet med den mere passende Wien-approksimation samt Plancks accepterede lov.

Den ultraviolette katastrofe var et problem i fysikken, hvor strålingen fra et sortlegeme - dvs. varmestråling - blev forudset af Rayleigh-Jeans' strålingslov til at være uendelig stor.[1][2] Navnet blev første gang brugt af Paul Ehrenfest i 1911.[3] Problemet blev endeligt løst af Max Planck med hans egen strålingslov, i det han for første gang introducerede kvantemekanikken til at forklare strålingen. Det er fra denne lov, at Plancks konstant kommer.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Litteraturhenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Vázquez, M.; Hanslmeier, Arnold (2005). Ultraviolet Radiation in the Solar System. ISBN 978-1-4020-3726-9.
  2. ^ McQuarrie, Donald A.; Simon, John D. (1997). Physical chemistry: a molecular approach (rev. udgave). Sausalito, Calif.: Univ. Science Books. s. 6-7. ISBN 978-0-935702-99-6.
  3. ^ Ehrenfest, P. (1911). "Welche Züge der Lichtquantenhypothese spielen in der Theorie der Wärmestrahlung eine wesentliche Rolle?" [In which features of the light quantum hypothesis does thermal radiation play an essential role?]. Annalen der Physik. 341 (11): 91-118. Bibcode:1911AnP...341...91E. doi:10.1002/andp.19113411106.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.