Umberto Caligaris | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 26. juli 1901 Casale Monferrato, Italien |
Død | 19. oktober 1940 (39 år) Torino, Italien |
Højde | 171 cm |
Vægt | 70 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldtræner, fodboldspiller (til 1937) |
Deltog i | VM i fodbold 1934, sommer-OL 1924, sommer-OL 1928 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Umberto Francesco Luigi Caligaris (født 26. juli 1901 i Casale Monferrato, død 19. oktober 1940) var en italiensk fodboldspiller, der blev verdensmester med Italiens landshold ved VM i 1934 på hjemmebane.
Caligaris spillede for A.S. Casale, Juventus F.C. og Brescia Calcio. Han var i Juventus med til at blive italiensk mester fem år i træk (1931-1935).[1]
Han debuterede på det italienske landshold i 1922.[2] Han var med til OL 1924 i Paris, hvor han spillede i to af de tre kampe, Italien fik, inden de blev elimineret i kvartfinalen.[2][3]
Han spillede flere kampe i de første udgaver af den mellemeuropæiske internationale turnering, og han var igen med til OL 1928 i Amsterdam. Her spillede han i alle kampene,[2] der resulterede i, at Italien vandt bronze efter Uruguay, der vandt guld, og Argentina, mens Italien vandt kampen om bronze 11-3 over Egypten.[4]
I 1934 var han med i den italienske trup til VM på hjemmebane. Italien blev her verdensmestre efter finalesejr over Tjekkoslovakiet, men Caligaris fik ikke spilletid i turneringen, så derfor blev en kamp i den mellemeuropæiske internationale turnering tidligere i 1934 hans sidste landskamp. Han opnåede i alt 59 landskampe i en tretten år lang periode; han var anfører i seksten af kampene.[2] Han havde rekorden med fleste landskampe helt frem til 1971.[1]
Efter sin aktive karriere var Caligaris træner i et par af sine tidligere klubber, indtil hans pludselige død i 1940 af en aneurisme.[1]