Ute Bock | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. juni 1942 Linz, Østrig |
Død | 18. januar 2018 (75 år) Wien, Østrig |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Humanitær hjælper, underviser |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dorothea Neff Award[1], Goldenes Verdienstzeichen der Republik Österreich, Bruno Kreisky-pris |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ute Bock (27. juni 1942 – 19. januar 2018)[2] var en østrigsk underviser. Ute Bock var grundlæggeren af Flüchtlingsprojekt Ute Bock og talrige andre projekter med fokus på hjælp til flygtninge.[3]
Ute Bock blev født i 1942 i byen Linz, Østrig. Fra 1962 til 1969 var hun aktiv på et hjem i Biedermannsdorf, og herefter begyndte hun at arbejde på Gesellenheim Zohmanngasse i Wien. I 1976 blev Ute Bock leder af stedet.[3] I begyndelsen af 1990'erne var det primært børn af gæstearbejderfamilier, som blev sendt til Ute Bock i Zohmanngasse, men senere kom også et stigende antal uledsagede flygtningebørn, som søgte asyl i Østrig, til hjemmet.
Hjemmet i Zohmanngasse, der går under navnet "Ute Bock Haus", kan huse op til 70 mennesker og tilbyder husly, vejledning og tyskundervisning for flygtninge og asylansøgere. Herudover er der også 50 eksterne lejligheder i Wien med tilknytning til Ute Bock Haus.[3]
I marts 2010 havde dokumentarfilmen Bock for President premiere. Filmen af Houchang Allahyari og Tom-Dariusch Allahyari portrætterer Ute Bock og hendes arbejde henover en periode på 2 år.[4]