VM havde deltagelse af 20 landshold, hvilket var ny rekord, og mesterskabet var opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med 12 hold. Storbritannien og Schweiz stillede op til VM for første gang. Somalia, hvis landshold bestod af indvandrere til Sverige, og som havde base i Borlänge, havde deltaget ved de foregående fem VM-turneringer, men holdets tilmelding til VM i 2019 blev indsendt to dage for sent, og derfor måtte holdet tage til takke med en status som reserve.[2] Reservetjansen blev imidlertid aktiveret, da Mongoliet kort inden VM meldte afbud.[3]
Mesterskabet blev vundet af Rusland, som dermed vandt VM i bandy for andet år i træk og for 12. gang i alt (for 26. gang, hvis man også . I finalen vandt det russiske hold over Sverige med 6-5 efter forlænget spilletid. Den ordinære spilletid var endt 5-5 efter at Sverige havde været foran med 3-1 ved pausen. Det afgørende mål blev scoret af Almas Mirgazov, der i alt scorede tre mål for Rusland i finalen.[4]Bronzemedaljerne gik for tredje år i træk til Finland, der i bronzekampen vandt med 8-2 over Kasakhstan.[5]
Kampene blev afviklet på fire arenaer i Västergötland. Hovedarenaen var Arena Vänersborg i Vänersborg, hvor 16 af A-VM's 20 kampe, herunder de afgørende kampe, blev afviklet. De sidste fire kampe var fordelt på to placeringskampe i Slättbergshallen i Trollhättan og en kamp i den indledende runde i både Ale Arena i Surte og på det nyanlagte Boda Isstadion i Borås, som blev indviet i forbindelse med VM-kampen mellem Finland og Kasakhstan. Kampene i B-VM spilledes i Vänersborg og Trollhättan, hvor førstnævnte igen var hovedarena med 24 kampe, herunder semifinalerne og finalen, mens sidstnævnte lagde is til de resterende 14 kampe.
De otte hold var opdelt i to puljer med fire hold i hver. Puljerne var inddelt efter holdenes placering ved seneste VM, således at de fire højst rangerede hold var placeret i pulje I, mens de øvrige fire hold spillede i pulje II, og begge puljer spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold i pulje I kvalificerede sig direkte til semifinalerne, mens de øvrige to hold i pulje I gik videre til kvartfinalerne. De to andre pladser i kvartfinalerne gik til de to bedste hold i pulje II, mens de sidste to hold i pulje II måtte nøjes med at spille om 7.- og 8.-pladsen og undgå nedrykning til B-VM.
De 12 hold var opdelt i to puljer med seks hold i pulje A og seks hold i pulje B, og i hver pulje spillede de seks hold en enkeltturnering alle-mod-alle, hvor kampene spilles 2 × 30 minutter (med efterfølgende straffeslagskonkurrence i tilfælde af uafgjort). De to bedste hold i hver pulje gik videre til semifinalerne, mens de øvrige otte hold spillede placeringskampe om 5.- til 12.-pladsen.
Rusland (12. titel)
Sverige
Finland
Estland
Felix Callander (12 mål)
Sverige
Rusland
Finland
Kasakhstan
Tyskland
USA
Norge
Holland
Storbritannien
Ungarn
Ungarn
Japan
Estland
Kina
Ukraine
Slovakiet
Somalia
Canada
Letland
Tjekkiet
Schweiz
Storbritannien
