VM i curling 2017 (mænd)

VM i curling for mænd 2017
Arrangement
ArrangørWorld Curling Federation
Mesterskab nr.59
Dato(er)1. - 9. april 2017
Værtsby(er)Edmonton, Alberta, Canada
Antal deltagere12 hold
Resultat
FørstepladsCanada Canada  (36. titel)
AndenpladsSverige Sverige
TredjepladsSchweiz Schweiz
Statistik
Collie Campbell AwardHolland Carlo Glasbergen

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2017 var det 59. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Rexall Place i Edmonton, Alberta, Canada i perioden 1. - 9. april 2017. Canada var VM-værtsland for 23. gang, og det var anden gang at mesterskabet blev afholdt i Edmonton. Første gang var i 2007.

Mesterskabet blev vundet af Canadas hold bestående af Brad Gushue, Mark Nichols, Brett Gallant, Geoff Walker og Tom Sallows, som gik ubesejret gennem turneringen, og som i finalen besejrede Sveriges hold, anført af Niklas Edin, med 4−2. Det var 36. gang i alt og andet år i træk, at et canadisk hold vandt VM-titlen.[1] Bronzemedaljerne blev vundet af Schweiz, som i bronzekampen vandt med 7−5 over USA.[2]

Finalen blev overværet af 7.292, og mesterskabsstævnet havde i løbet af de ni dage i alt besøg af 85.214 tilskuere.

Mesterskabet gjaldt endvidere sammen med det foregående VM som kvalifikationsstævner til curlingturneringen ved de olympiske vinterlege i 2018, og resultaterne medførte, at Canada, Storbritannien (i skikkelse af Skotland), Japan, Norge, Sverige, Schweiz og USA kvalificerede sig direkte til den olympiske curlingturnering, hvortil Sydkorea som værtsland i forvejen var automatisk deltager. Det betød samtidig, at Kina, Tjekkiet, Danmark, Finland, Tyskland, Italien, Holland og Rusland var henvist til at spille om de sidste to ledige pladser i OL-turneringen ved WCF's OL-kvalifikationsstævne i Plzeň, Tjekkiet i december 2017.[3]

Hold

[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet havde deltagelse af 12 hold: Otte fra Europa, to fra Panamerika og to fra Asien/Oceanien:

Europa   Panamerika Asien og Oceanien
Sverige Sverige Tyskland Tyskland Canada Canada Japan Japan
Norge Norge Skotland Skotland USA USA Kina Kina
Schweiz Schweiz Italien Italien
Rusland Rusland Holland Holland

De otte europæiske pladser gik til de syv bedst placerede hold ved A-EM i curling 2016 samt til vinderen af B-EM, Holland, der vandt en dyst bedst af tre kampe om den sidste plads over A-EM's nr. 8. Fra Asien og Oceanien kvalificerede de to bedste hold fra Stillehavsmesterskabet i curling 2016, Japan og Kina, sig til VM. I Panamerika kvalificerede værtslandet Canada sig automatisk, mens USA sikrede sig den anden ledige plads ved at besejre Brasilien med 3-0 i kampe.[4]

Resultater

[redigér | rediger kildetekst]

De tolv deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil

[redigér | rediger kildetekst]

De 12 hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 11 kampe til hvert hold. De fire bedste hold i grundspillet, Canada med elleve sejre, Sverige med ni sejre, samt Schweiz og USA med otte sejre, gik videre til slutspillet.

Dato Kl.[5] Bane A Bane B Bane C Bane D
1. april 14:00 Schweiz - Canada 5-7 Rusland - USA 2-9 Japan - Italien 9-5 Holland - Tyskland 5-6
19:00 Skotland - Norge 6-9 Italien - Tyskland 7-5 Kina - Sverige 17-10 USA - Schweiz 4-7
2. april 19:00 Japan - Holland 9-6 Rusland - Canada 13-11
14:00 Tyskland - Sverige 2-8 Schweiz - Norge 6-3 USA - Skotland 4-9 Kina - Italien 3-8
19:00 Kina - Rusland 9-6 Canada - Sverige 8-6 Norge - Holland 8-3 Japan - Skotland 4-7
3. april 19:00 Italien - USA 6-8 Skotland - Kina 7-9 Schweiz - Tyskland 7-4 Sverige - Norge 8-6
14:00 Holland - Kina 3-9 Norge - Rusland 5-3 Sverige - Japan 8-5 Skotland - Canada 2-8
19:00 Rusland - Schweiz 2-9 Tyskland - Japan 4-7 Canada - USA 8-2 Italien - Holland 13-61
4. april 19:00 Sverige - Italien 8-2 Schweiz - Skotland 6-5 Tyskland - Kina 6-5 Norge - USA 3-9
14:00 Japan - Norge 9-7 Canada - Kina 9-4 Skotland - Holland 9-5 Sverige - Rusland 10-51
19:00 Tyskland - Canada 2-8 USA - Japan 7-6 Rusland - Italien 5-9 Holland - Schweiz 6-9
5. april 19:00 Sverige - Skotland 6-4 Holland - Canada 3-8 Kina - Norge 7-6 Rusland - Japan 14-12
14:00 Canada - Japan 10-21 Italien - Schweiz 4-6 Holland - Rusland 6-4 USA - Tyskland 8-5
19:00 Norge - Tyskland 8-7 Kina - USA 2-8 Italien - Skotland 2-6 Schweiz - Sverige 14-10
6. april 19:00 USA - Holland 6-5 Rusland - Tyskland 7-9 Japan - Schweiz 5-6 Canada - Italien 9-2
14:00 Schweiz - Kina 5-8 Norge - Italien 7-5 USA - Sverige 7-3 Tyskland - Skotland 1-7
19:00 Skotland - Rusland 7-6 Sverige - Holland 8-2 Norge - Canada 4-8 Japan - Kina 2-9
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes
1. Canada Canada 11 11 0
2. Sverige Sverige 11 9 2
3. Schweiz Schweiz 11 8 3 w1
4. USA USA 11 8 3 w0
5. Kina Kina 11 6 5 w1
6. Skotland Skotland 11 6 5 w0
7. Japan Japan 11 5 6 w1
8. Norge Norge 11 5 6 w0
9. Italien Italien 11 4 7
10. Tyskland Tyskland 11 3 8
11. Holland Holland 11 1 10
12. Rusland Rusland 11 0 11

Slutspil

[redigér | rediger kildetekst]

De fire bedste hold fra grundspillet, Canada, Rusland, Sverige og Skotland, spillede om medaljerne i slutspillet, der blev afviklet som et Page playoff med bronzekamp.

Skema

[redigér | rediger kildetekst]
  Playoff 1/2 Semifinale Finale
1 Canada Canada 7   1 Canada Canada 4
2 Sverige Sverige 4       2 Sverige Sverige 2
  2 Sverige Sverige 6
Playoff 3/4 Bronzekamp
  3 Schweiz Schweiz 5    
3 Schweiz Schweiz 11 3 Schweiz Schweiz 7
4 USA USA 4   4 USA USA 5

Kampe

[redigér | rediger kildetekst]
Playoff 1/2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada 1 1 1 0 0 0 3 0 1 X - 7
Sverige Sverige 0 0 0 1 0 1 0 2 0 X - 4
Playoff 3/4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz 2 0 2 2 0 2 0 3 X X - 11
USA USA 0 2 0 0 1 0 1 0 X X - 4
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz 0 0 2 0 0 1 0 1 0 1 0 5
Sverige Sverige 0 1 0 0 2 0 2 0 0 0 1 6
Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
USA USA 1 0 1 1 0 0 0 1 0 1 - 5
Schweiz Schweiz 0 2 0 0 0 0 4 0 1 0 - 7
Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada 0 1 0 1 0 0 0 0 2 X - 4
Sverige Sverige 0 0 1 0 1 0 0 0 0 X - 2

Samlet rangering

[redigér | rediger kildetekst]
Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld Canada Canada (M) Brad Gushue Mark Nichols Brett Gallant Geoff Walker Tom Sallows
Sølv Sverige Sverige Niklas Edin Oskar Eriksson Rasmus Wranå Christoffer Sundgren Henrik Leek
Bronze Schweiz Schweiz Peter de Cruz Benoît Schwarz Claudio Pätz Valentin Tanner Romano Meier
4. USA USA John Shuster Tyler George Matt Hamilton John Landsteiner Joe Polo
5. Kina Kina Liu Rui Xu Xiaoming Ba Dexin Zang Jialiang Zou Qiang
6. Skotland Skotland David Murdoch Greg Drummond Scott Andrews Michael Goodfellow Ross Paterson
7. Japan Japan Yusuke Morozumi Tetsuro Shimizu Tsuyoshi Yamaguchi Kosuke Morozumi Kohsuke Hirata
8. Norge Norge Steffen Walstad Markus Høiberg Magnus Nedregotten Alexander Lindstrøm Sander Rølvåg
9. Italien Italien Amos Mosaner Joël Retornaz Andrea Pilzer Daniele Ferrazza Simone Gonin
10. Tyskland Tyskland Alexander Baumann Manuel Walter Daniel Herberg Ryan Sherrard Sebastian Schweizer
11. Holland Holland Jaap van Dorp Wouter Goesgens Laurens Hoekman Carlo Glasbergen Alexander Magan
12. Rusland Rusland Aleksej Stukalskij Aleksej Timofejev Timur Gadzjikhanov Artur Razjabov Jevgenij Klimov

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ World Curling Federation - 100% Canada win Ford World Men’s Curling Championship 2017 (9. april 2017)
  2. ^ World Curling Federation - Switzerland win Ford World Men’s bronze medals in Edmonton (9. april 2017)
  3. ^ World Curling Federation - Eight men’s teams set for 2018 Olympic Games as hosts complete round-robin undefeated (6. april 2017) Arkiveret 8. april 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ World Curling Federation - Americas World Curling Championship Challenge 2017 (engelsk)
  5. ^ UTC−7