Vade

Vade

Vade kaldes den ved ebben tørlagte jord i Vadehavet. Med slikvade og sandvade findes der to typer af vade. Vade er den karakteristiske landskabsform ved den sønderjyske vestkyst. Vaden er ubevokset (modsat marsken, der er bevokset), dog kan der dannes tueagtige formationer af kveller og vadegræs som partier på vaden.

Vade er en Natura 2000-naturtype med betegnelsen 1140 Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe.[1] Det største område i Danmark med naturtypen er Vadehavet, men den findes også syd for Læsø, i Mariager Fjord og langs sydkysten af Lolland.[2][3]

Terrænformer

[redigér | rediger kildetekst]

Vade kan dannes på steder, hvor forskellen på ebbe (lavvande) og flod (højvande) er meget stor, således er vandstandsforskellen i det danske vadehav mellem 1,5 og 2 m. Efter som hældningen på vaderne er meget lille, kan vader omfatte betydelige strækninger og arealer, hvor de fremtræder som næsten plane (så plane at man for at vise højdeforskelle må måle dem i decimeter). I det danske vadehav udgør vaderne omkring 60% af Vadehavets samlede flade.

Vaderne udviser en tendens til at være lidt højere nærmest de render og priler, der som lavninger fører tidevandet ind. Det skyldes, at når tidevandets strømhastighed aftager, aflejres det materiale, det har medført, hvorved terrænet bliver en anelse højere end fjernere fra renderne, der ofte kan fremstå som mere eller mindre vanddækkede lavninger under ebbetider.[4]

Dyrelivet

[redigér | rediger kildetekst]

På vaderne findes en rig dyreverden i form af orme, muslinger, krebsdyr, strandsnegle og lignende. Dyrene kan enten leve nedgravet i vadens slik eller - for strandsneglens vedkommende - på denne. Dyrelivet medvirker til at kitte vadens slik sammen og bidrager med næringsstoffer i form af ekskrementer og organisk materiale. Blandt de dyr, der lever nede i vaden, kan nævnes hjertemusling, sandmusling, østersømusling, dyndsnegl, slikkrebs, sandorm og børsteorme (fx Nereis diversicolor, Scoloplos armiger og Pygospio elegans). Arterne er ujævnt og uens fordelt efter bundens tilstand og vandets dækningstidslængde: nærmest højvandslinjen (nærmest land) findes dyndsneglen og slikkrebsen (i karakteristiske U-formede rør) samt børsteormen Pygospio elegans (i Y-formede rør), længere ude med længere vanddækningstid findes hjertemusling, sandmusling, østersømusling, sandorm og børsteormen Scoloplos armiger, og længst ude børsteormen Nepthys hombergi.

Visse arter stiller især krav til bundens beskaffenhed: pebermuslingen Scrobicularia plane findes kun på slikvade, aldrig på sandvade, mens børsteormen Scoloplos armiger og tangloppen Bathyporeia pilosa er karakteristiske for sandvader.[5]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks natur, bind 4: Kyst, Klit og Marsk; Politikens Forlag 1969
  • Børge Jakobsen: "Vaderne" (i: Nørrevang og Meyer, s. 96-101)
  • Erik Smidt: "Vadehavets dyreliv" (i: Nørrevang og Meyer, s. 400-414)

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer)
  2. ^ Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000 p.12
  3. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 12. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
  4. ^ Jakobsen, s. 96-101
  5. ^ Smidt, s. 404f