Forligspartierne krævede folkeafstemninger i både Vester Nebel Sogn og Øster Starup Sogn i Egtved Kommune; den 19. april2005 stemte et flertal på 67% i Vester Nebel sig så til Kolding, hvorimod Øster Starup med et flertal på 61% valgte at gå til Vejle sammen med resten af Egtved Kommune.
Endvidere foreslog opmanden den 21. april2005 at holde folkeafstemning i Ringive Kirkedistrikt og Lindeballe Sogn for at afgøre, om de havner i Billund eller Vejle. Forligspartierne udtalte dog ved samme lejlighed, at hele Billund Lufthavn (der dengang lå halvt i Vejle Kommune, halvt i Billund Kommune) for fremtiden vil ligge helt i Billund Kommune, uanset udfaldet af folkeafstemningen. Denne afstemning endte dog med, af Ringive og Lindeballe valgte at gå med resten af Give Kommune ind i Vejle Kommune.