Vladimir Sorokin Russisk litteratur Samtiden | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. august 1955 (69 år) Bykovo, Moskva oblast, Rusland |
Nationalitet | Russisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gubkin Russiske Statsuniversitet for olie og gas |
Medlem af | Russian PEN Center (til 2017), Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung |
Beskæftigelse | Kunstmaler, science fiction-forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter, billedkunstner, forfatter, librettist |
Arbejdssted | Moskva |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Hörspielpreis der Akademie der Künste (1996), HOC (2010, 2017), Andrej Belyj-prisen (2001), Premio Gregor von Rezzori (2015), Gorkij-prisen (2010) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Vladimir Sorokins hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Vladimir Georgijevitj Sorokin (russisk: Владимир Георгиевич Сорокин, født i landsbyen Bykovo uden for Moskva den 7. oktober 1955) er russisk forfatter og manuskriptforfatter. I sovjettiden kunne han ikke publicere i hjemlandet, og derfor debuterede han i Paris i 1985. Efter Sovjetunionens sammenbrud har han opnået status som en af Ruslands mest kontroversielle forfattere.
Sorokin er uddannet som ingeniør ved Gubkin Instituttet for olie og gas i Moskva (1977). I 1970'erne var han en del af det avantgardistiske konceptualistmiljø i Moskva, og beskæftigede sig især med grafik og design af bøger. Mod slutningen af 70'erne blev han interesseret i litteratur, men hans postmoderne tekster kunne ikke offentliggøres i Sovjetunionen. Den litterære debut kom med Køen i Paris i 1985. I de følgende år blev flere af hans bøger offentliggjort i Frankrig og Tyskland og først i 1992 fik han udgivet sin første bog, en samling af noveller, i Rusland. I løbet af 1990'erne udgav han i Rusland de titler, der tidligere var udkommet i udlandet og i 1999 udkom romanen Blåt spæk. Bogen vakte opsigt, blandt andet på grund af en sex-scene der involverer Nikita Khrusjtjov og Josef Stalin, og i 2002 blev han tiltalt for at distribuere pornografi. Sammen med deltagelse i et russisk reality-show i 2001 resulterede denne skandale i berømmelse langt ud over Ruslands litterære scene. Sorokin var en "enfant terrible" i den russiske litteratur og kultur. Sorokin har også skrevet manuskript til flere russiske film, herunder filmen 4, som blev instrueret af Ilja Khrzjanovskij.
Sorokins prosa er stærkt påvirket af hans tid blandt Moskva konceptualistene. I litterær forstand betyder det fokus på sproglige klichéer og stereotyper, der løsrives fra deres oprindelige kontekst og afsløres som tomme og meningsløse. Hos Sorokin er både sovjetlitteraturen og den klassiske russiske litteratur genstand for denne sproglige dekonstruktion. Hans litterære kvalitet ligger i evnen til at genskabe sproget, uanset om det er dialoger han har overhørt på gaden, eller den stil, som berømte russiske forfattere, som Tolstoj eller Dostojevskij, anvendte. Dette fokus på sproget har været centralt i hans arbejde og da han blev anklaget for at skrive pornografi, svarede han, at der kun er tale om "bogstaver på et papir". I anden halvdel af 2000'erne, og især med udgivelsen En opritjniks dag (2006) blev Sorokin mere politisk. Denne roman kan sammen med efterfølgeren Sukker Kreml fra 2008 læses som en kritik af Putins Rusland.