Vokal spændvidde[1] er en angivelse af det register, en stemme behersker, når der synges. De fleste mennesker har en vokal spændvidde på 1,5 til 2 oktaver, men professionelle sangere kan spænde over et register, der er væsentligt større.[2]
Der har været afholdt adskillige afstemninger, blandt andet på Rolling Stone om, hvem der er den bedste sanger i pop- og rockmusikken.[3] Ofte er der dog tale om afstemninger, der bygger på smagsdomme fra et panel.[2] En amerikansk hjemmeside har på baggrund af en test af Albums kåret Axl Rose som den sanger, der har det største register, som spænder over mere end fire oktaver.[3]. Andre kunstnere, der har en spændvidde omkring fire oktaver er Joni Mitchell, Christina Aguilera og Rob Halford, mens Freddie Mercury angives med alt mellem tre og fem oktaver.[2][4] Det er dog ikke kun spændvidden, men også stemmens klang og leje, der har betydning for en sangers præstationer.[2]Grundstemmelejerne betegnes som sopran, alt, tenor og bas.