Værftbiller

Værftbiller
Egeværftbille Lymexylon navale
Egeværftbille Lymexylon navale
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
UnderrækkeHexapoda
(Seksbenede dyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenColeoptera (Biller)
UnderordenPolyphaga
InfraordenCucujiformia
OverfamilieLymexyloidea
FamilieLymexylidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Værftbiller (Lymexylidae) er en familie af biller. De er 7-18 mm lange. Familien indeholder 37 arter i 7 slægter og er det eneste medlem af overfamilien Lymexyloidea. To af disse arter findes i Danmark, nemlig almindelig værftbille (Elateroides dermestoides)[1] og den sjældne egeværftbille (Lymexylon navale).[2]

Beskrivelse

[redigér | rediger kildetekst]

De fuldt udviklede biller har en aflang kropsform, korte antenner og bløde dækvinger. Mange arter udviser kønsdimorfi, det vil sige, at hanner og hunner har forskelligt udseende. Hannerne er også kendetegnet ved tilstedeværelsen af et specielt buskformet vedhæng på palperne. Som larver lever værftbiller i tunneler under barken af døde eller døende træer, hvor de lever af svampemycelium.

Habitat og adfærd

[redigér | rediger kildetekst]
Eksempel på et angrebet træ

Værftbiller fra slægterne Lymexylon, Elateroides og Melittomma er skadedyr på skovtræer såsom kastanje, poppel og eg, og findes i hele verden. Nogle arter er parasitære og forårsager skader på levende træer og beskadiger træstrukturer såsom huse og skibe. Træboreaktiviteter forekommer primært i larvestadiet, hvor larverne skader både splintved og kerneved. Larverne af værftbiller lever i træ, hvor de dyrker mikroskopiske svampe af slægten Alloascoidea, som de lever i symbiose med.[3][4][5] En svamp der har en sådan symbiotisk funktion kaldes en symbiont.

Klassifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Almindelig værftbille. naturbasen.dk, Hentet 25. oktober 2023.
  2. ^ a b Egeværftbille. naturbasen.dk, Hentet 25. oktober 2023.
  3. ^ Batra LR, Francke-Grosmann H (1961) Contributions to our knowledge of ambrosia fungi. I. Ascoidea hylecoeti sp. nov. (Ascomycetes). Am J Bot 48:453–456
  4. ^ Francke-Grosmann H (1967) Ectosymbiosis in wood-inhabiting insects. In: Henly SM (ed) Symbiosis: associations of invertebrates, birds, ruminants, and other biota. Academic Press, New York, pp 141–205
  5. ^ Toki W (2021) A single case study of mycetangia-associated fungi and their abilities to assimilate wood-associated carbon sources in the ship timber beetle Elateroides flabellicornis (Coleoptera: Lymexylidae) in Japan. Symbiosis 83, 173–181. doi: 10.1007/s13199-021-00745-9