Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet

En sovjetisk T-54 i Prag under besættelsen af Tjekkoslovakiet.

Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet var en militær invasion, der fandt sted den 20. august 1968. Invasionsstyrkerne bestod af Sovjetunionen og sovjetiske allierede i Warszawapagten: Polen, DDR, Ungarn og Bulgarien. Såvel Rumænien som Albanien nægtede at deltage i invasionen.

Baggrunden for invasionen var, at Sovjetunionen ville sætte en stopper for Alexander Dubceks politiske reformer, det såkaldte Prag-forår. Det danske Forsvarets Central Radio opsnappede informationer om at en stor sovjetisk militær-enhed bevægede sig fra Kaliningrad til det sydlige Polen, og at invasion af Tjekkoslovakiet derfor var nært forestående.[1][2] 137 borgere døde under invasionen, som endte med Tjekkoslovakiet blev tvunget til at undertegne Moskva-protokollen, og at landet stod under militær besættelse frem til 1991. Ifølge Moskva-protokollen skulle det herskende regime "forsvare socialismen", trække reformerne tilbage, de tjekkoslovakiske medier skulle være underlagt streng censur og Tjekkoslovakiet skulle afvise FN-indblanding i alle sager om Østblokken.

Den Socialistiske folkerepublik Albanien udtrådte af Warszawapagten i protest mod invasionen af Tjekkoslovakiet.

  1. ^ Davidsen-Nielsen, Hans (19. november 2017). "Danmarks hemmeligste ægtepar stod i spidsen for et aflytningsimperium på Amager". Politiken.
  2. ^ "Lyttestationen ved Dueodde". Danmark under Den Kolde Krig.


Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.