Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (maj 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
WrestleMania 23 var den 23. udgave af pay-per-view-showet WrestleMania produceret af World Wrestling Entertainment. Det fandt sted 1. april 2007 fra Ford Field i Detroit, Michigan, i USA, hvor der var 80.103 tilskuere, hvilket gjorde showet til det største siden WrestleMania III i 1987. Der var tilskuere fra alle USAs 50 stater, 9 provinser i Canada og i alt 24 lande. Derudover var der 1,2 millioner mennesker, der købte showet på pay-per-view, hvilket er det højeste nogensinde for WrestleMania.
Showets main event var en VM-titelkamp for WWE Championship mellem den regerende verdensmester John Cena og Shawn Michaels. WWE's anden VM-titel, World Heavyweight Championship, blev forsvaret tidligere på programmet i en VM-titelkamp mellem Batista og The Undertaker. Derudover mødte Bobby Lashley (med Donald Trump) og Umaga (med Vince McMahon) hinanden i en kamp, hvor taberens manager skulle barberes skaldet efter kampen.