Włodzimierz Lubański | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Włodzimierz Leonard Lubański | ||
Født |
28. februar 1947 (77 år) Gliwice, Polen | ||
Højde | 178 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1963–1975 | Górnik Zabrze | 234 | (155) |
1975–1982 | KSC Lokeren | 196 | (82) |
1982–1983 | US Valenciennes | 31 | (28) |
1983–1985 | Quimper | 58 | (14) |
Landshold | |||
1963–1980 | Polen | 75 | (48) |
1972 | Polen OL | 7 | (2) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Włodzimierz Leonard Lubański (født 28. februar 1947 i Gliwice) er en polsk tidligere fodboldspiller, der spillede angriber og var med, da Polens landshold vandt guld ved OL 1972 i München.
Lubański spillede på klubplan i hjemlandet hos Górnik Zabrze, i Belgien hos KSC Lokeren og i Frankrig hos både Valenciennes og Quimper.[1] Med Górnik var han med til at vinde hele syv polske mesterskaber, og blev fire gange ligaens topscorer.
Lubański debuterede på det polske landshold som blot 16-årig i september 1963 i en venskabskamp mod Norge, som polakkerne vandt 9-0, og Lubański scorede i sin debutkamp. I alt nåede han at spille 75 kampe og scorede 42 mål for landsholdet,[2] hvilket i mange år var scoringsrekord for det polske landshold, inden Robert Lewandowski overgik ham i oktober 2017.[3]
Han deltog i OL 1972 i München, hvor Polen først vandt sin indledende pulje med tre sejre, hvorpå det i mellemrunden blev til sejr over Sovjetunionen og Marokko samt uafgjort 1-1 mod Danmark. Som vinder af puljen kom Polen derpå til at spille finale mod vinderen af den anden mellemrundegruppe, Ungarn, og her var Polen bagud 0-1 ved pausen. På to mål af Kazimierz Deyna i anden halvleg vendte holdet kampen og sikrede sig guldmedaljerne, mens Ungarn fik sølv og DDR og Sovjetunionen delte bronzen efter en kamp, der endte 1-1.[4] Lubański spillede fuld tid i alle holdets kampe ved OL og scorede to mål.[2]
Han deltog også ved VM 1978 i Argentina, hvor han spillede i fem af holdets seks kampe. Han spillede sin afskedskamp på landsholdet i september 1980, hvor han var anfører og i øvrigt scorede sit holds mål i kampen mod Tjekkoslovakiet, der endte 1-1.[2]