Yves Hocdé (født 29. april 1973 i Nantes, Frankrig) er en fransk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Hocdé vandt (sammen med Jean-Christophe Bette, Laurent Porchier og Xavier Dorfman) guld i letvægtsfirer ved OL 2000 i Sydney. Franskmændene vandt finalen foran Australien, der fik sølv, mens Danmark tog bronzemedaljerne.[1] Det var hans eneste OL.
Hocdé vandt desuden en VM-guldmedalje i letvægtsotter ved VM 2001 i Luzern, Schweiz.[2]