Zeloter

Zeloter var en politisk bevægelse i det 1. århundrede e.Kr.. (Perioden kaldes andet tempel i jødedommen). Zeloterne forsøgte at ophidse folket i Iudaeaprovinsen til at gøre oprør mod det romerske imperium og kaste romerne ud af Det hellige land ved våbenmagt især under det store jødiske oprør (66-70 e.Kr.). Josefus skriver, at de er en af de "fire sekter".

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Udtrykket ”Zelot”er på hebraisk kanai (קנאי, der ofte anvendes i flertalsform, קנאים (kana'im)), er de, der er nidkære på vegne af Gud. Udtrykket stammer fra græsk ζηλωτής (Zelotes), "emulator, nidkær beundrer eller tilhænger".[1] [2][3]

Statue af Simon Zealot af Hermann Schievelbein på taget af Helsinki Domkirke.

Notes

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ zeloter | Gyldendal - Den Store Danske, Den Store Danske Encyklopædi
  2. ^ Zealot, Online Etymology Dictionary
  3. ^ Zelotes, Henry George Liddell, Robert Scott, "A Greek-English Lexicon", at Perseus
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.