Martin Nyrop
| Martin Nyrop | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Født | 11. nov. 1849[1][2][3][4] Holmsland Klit | ||
| Død | 18. mai 1921[1][2][3][4] (71 år) København | ||
| Beskjeftigelse | Designer, arkitekt, møbeldesigner | ||
| Utdannet ved | Det Kongelige Danske Kunstakademi Sorø Akademis Kostskole Sorø Akademi | ||
| Barn | Ernestine Nyrop | ||
| Nasjonalitet | Kongeriket Danmark | ||
| Gravlagt | Gentofte kirkegård[5] | ||
| Utmerkelser | Dannebrogordenens hederstegn (1900)[6] Kommandør av 1. grad av Dannebrogordenen (1905)[6] | ||
Martin Nyrop (født 11. november 1849 i Holmsland på Jylland, død 18. mai 1921 i Gentofte) var en dansk arkitekt.
Nyrop kom fra en familie av teologer i flere slektledd, og ble som tiåring sendt til Sorø Akademi på Sjælland for å forberede seg til et akademisk studium. Han forlot imidlertid akademiet uten å ta eksamen, begynte i stedet i tømrerlære og tok svennebrev i 1869. Nyrop kompletterte så sin praktiske kunnskap med arkitektstudier ved Kunstakademiet, og ble uteksaminert derfra i 1876.
I åra 1881 til 1883 foretok han en større utenlandsreise på Akademiets stipend. Som arkitekt viste han stor originalitet, og ble en fornyer av 1800-tallets danske byggekunst. I tillegg til sin sans for stofflighet, materialer og detaljer hadde han et blikk for nye og rasjonelle byggemetoder. Som hans hovedverk regnes København rådhus, som ble påbegynt i 1892 og fullført i 1905.
Verker
[rediger | rediger kilde]
- Villa for grosserer Valdemar Petersen, Bakkehave, Rungstedvej 41, Hørsholm (1879)
- Gassbeholder på Østre Gasværk, nå Østre Gasværk Teater, Nyborggade, København (1881, fredet)
- Køge Præstegård, Nyportstræde 55, Køge (1884, brent)
- Heimanns villa, Sdr. Fasanvej 16, Frederiksberg (1884-85, utvidet av Hack Kampmann 1914-16)
- Øvelseshuset, Vallekilde Højskole (1884, sammen med Andreas Bentsen)
- Solbjerg Mejeri, Nylandsvej 25, Frederiksberg (1884, revet)
- Georg Achens villa, Lindevangs Allé 11, Frederiksberg (1885)
- Bygninger til Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888 (1886-88, revet)
- Sandbrohus, Peter Karls bro, Køge (1887, bygget om)
- Lærerboliger, Hytten og Solvang, Vallekilde Højskole (1889)
- Rytterhuset, Ndr. Strandvej 230, Ålsgårde (1889)
- Barbicaia, Ndr. Strandvej 232, Ålsgårde (1889, bygget om)
- Hvide Hus, Rungstedvej 47, Hørsholm (1889)
- Egholms villa, Kastelsvej 16, København (1890-91, revet)
- Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej, København (1891-92, utvidet)
- Arkivarbolig og lesesal til samme (1919-20, revet)
- København rådhus, Rådhuspladsen (1892-1905, 1. premie 1889 og 1890, fredet)
- Væverhuset, Villa Galinavej 4, Gisselfeld (1894)
- Porthus, Gisselfeldvej 20, Gisselfeld (1894)
- Ottilia Rottbølls hus, Ugilt Klosterskov, Sindal (1895)
- Kongshuset og Bjørnegrotten, Rathlousdal, Odder (1898, 1900, sammen med Pietro Krohn, Skyttestuen nå i Odder Museum)
- Villa, Frisvadvej 44, Varde (1899)
- Muslingeskallen, Rådhuspladsen, København (1900, fjernet under okkupasjonen)
- Kathrinedal hovedgård, Svinninge (1900)
- Hesselhus, Hesselø (1900)
- Stenderup Frimenighedskirke (1902–03)
- Blågård Kirke, København (1904-06, revet)
- Lyngebæksgård, Nivå (1905-06, nå asylsenter)
- Eliaskirken, København (1905–08)
- Vejle Bank, Kirkegade 2, Vejle (1905-06, sammen med Christof Hansen, utvidet)
- Bispebjerg Hospital, København (1906-13, fellesvaskeriet 1916-18, flere senere utvidelser)
- Fyns Stifts Husmandsskole, Rugårdsvej, Odense (1908, sprengt av bomber 17. april 1945)
- Villa, Constancevej 4, Aalborg (1910)
- Stenderup Frimenigheds prestegård (1912, aktivitetshus)
- Sønderborghus, Løngang 1, Sønderborg (1912–13)
- Arken, Xylografensvej 6, Tisvilde (1913)
- Villa, Hasserisvej 113, Aalborg (1915-16, nå sparekasse)
- Luther Kirken med menighetshus og prestebolig, Randersgade, København (1914-18, sammen med Julius Smith)
- C. Nyrops Etablissement, Løvstræde 4A, København (1916)
- Eget hus, Udsigten 33, Gentofte (1918)
- Sommerhus, Villingebæk Strandvej 522B, Dronningmølle (1918)
- Husmandshuse, Tranekær, Botofte, Bagenkop, bro og kapel, Tranekær (1918–20)
- Vejle Politi- og Dommergård, Blegbanken, Vejle (1919-20, nå aktivitetshus)
- Bjerrelide, Mosehøjvej 2, Ordrup (1919-21, revet)
- Kirkebakken 12, Gentofte (1921)
Om- og tilbygginger
[rediger | rediger kilde]- Gammel Køgegård (1880)
- Bispegården, Nørregade 11, København (1897)
- Tårn, Fredens Kirke, København (1906)
- Stormbro, København (prosjekt 1898, oppført 1918)
- Tersløsegård, Dianalund (1904-10, nu Holbergmuseet)
- Skolefløj, Vallekilde Højskole (1906–08)
- Johs. Andersens hus, Dæmningen, Vejle (1918, revet)
Prosjekter
[rediger | rediger kilde]I København:
- Statens Museum for Kunst (1885, konkurranse)
- Højbro Plads (1888)
- Langelinie, paviljong og tollhus (1895–99)
- Slotsholmen (1898, sammen med Pietro Krohn)
- Blågårds Plads (1899)
- Christiansborg slott (1904, konkurranse, premiert 1905)
Andre steder:
- Ombygning av Fjællebro, Fyn (1888)
- Fredspalads, Haag (1907, konkurrence)
- Ombygning av tårnruin, Hald (1907)
- Dansk menighedshus, Hamburg (1911, konkurranse)
- Ombygning av San Cataldo (1914)
- Københavns Højskole (1917)
Interiører og inventar
[rediger | rediger kilde]- Trapperum, Vallekilde Højskole (1876, revet)
- Karlstrup kirke (1888)
- Roskilde Adelige Jomfrukloster (1890–91)
- Tranekær slott (1890–91)
- Inventar til flere egne bygninger, bl.a. København rådhus
- Prekestol, Helligåndskirken, København (1880)
- Kamin, Normannersalen, Frederiksborg Slot
- Kronprinsessegade 20, København (1899–1900)
Andre arbeider
[rediger | rediger kilde]- Fontæne, Gisselfeld (1889)
- Springvann, Nikolaj Plads, København (1899, flyttet til Gyldenløvesgade 1918)
- Springvann, Kirketorvet, Vejle (1915)
- Sokkel til Vilhelm Bissens rytterstatue av Absalon, Højbro Plads, København (1902)
- Minneplate for Stormen på København 1659, Kongeporten, Christiansborg (1910, satt opp 1917)
- Fraterbrønd, Sorø (1912)
Gravminner:
- Carl Bruun (1904, sammen med Louis Hasselriis, Vestre kirkegård)
- Thomas Skat Rørdam (1911, samme sted)
- Frederik Rung (1914, sammen med August Hassel, Solbjerg Kirkegård)
- Edvard Glæsel (1916, Frederiksberg Ældre Kirkegård)
- Minnetavle for Thor Lange, Napdovka Kirke, Ukraine (1915)
- Minnesten for Emmy Carlsen, ved Gammel Køgegård (1913)
- Gjenforeningsminne, Tranekær (1920)
Litterære verker
[rediger | rediger kilde]- Forslag til Omdannelse af Højbroplads (1889)
- Bygningerne ved den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888 (1891)
- Danske Præstegaarde, en Række vejledende Tegninger (1896)
- Tegninger til Husmandsboliger (1909)
- Tegninger til Skolebygninger og Gymnastikhuse paa Landet (1913)
- (sammen med J.L. Heiberg: San Cataldo (1921)
Referanser
[rediger | rediger kilde]- ^ a b Hrvatska enciklopedija, Hrvatska enciklopedija-ID 44472[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Nyrop, Martin[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Brockhaus Enzyklopädie, Brockhaus Online-Enzyklopädie-id nyrop-martin[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Structurae, Structurae person ID 1009651, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]
- ^ gravsted.dk ID martinnyrop, besøkt 26. januar 2023[Hentet fra Wikidata]
- ^ a b Dansk Biografisk Leksikon-ID Martin_Nyrop, besøkt 26. januar 2023[Hentet fra Wikidata]