భారతి శివాజీ | |
---|---|
జననం | 1948 |
వృత్తి | శాస్త్రీయ నర్తకి |
సుపరిచితుడు/ సుపరిచితురాలు | మోహినియాట్టం |
పురస్కారాలు | పద్మశ్రీ సంగీత నాటక అకాడమీ అవార్డు లాస్య లక్ష్మి సాహిత్య కళా పరిషత్ సమ్మాన్ నృత్య చూడామణి |
భారతి శివాజీ మోహినియాట్టం యొక్క భారతీయ శాస్త్రీయ నృత్యకారిణి, [1] కొరియోగ్రాఫర్, రచయిత్రి, ప్రదర్శన, పరిశోధన, ప్రచారం ద్వారా కళారూపానికి ఆమె చేసిన కృషికి ప్రసిద్ధి. [2] ఆమె మోహినియాట్టం [3] ను ప్రోత్సహించే ఒక డ్యాన్స్ అకాడమీ సెంటర్ ఫర్ మోహినియాట్టం వ్యవస్థాపకురాలు, ఆర్ట్ ఆఫ్ మోహినియాట్టం [4], మోహినియాట్టం అనే రెండు పుస్తకాలకు సహ రచయిత్రి. [5] ఆమె సంగీత నాటక అకాడమీ అవార్డు [6], సాహిత్య కళా పరిషత్ సమ్మాన్ గ్రహీత. [7] భారతీయ శాస్త్రీయ నృత్యానికి ఆమె చేసిన కృషికి భారత ప్రభుత్వం 2004లో నాల్గవ అత్యున్నత పౌర పురస్కారమైన పద్మశ్రీని ప్రదానం చేసింది. [8]
భారతి శివాజీ 1948లో దక్షిణ భారతదేశంలోని తమిళనాడు రాష్ట్రంలోని తంజావూరు జిల్లాలోని కుంభకోణం ఆలయ పట్టణంలో జన్మించారు, [9], లలితా శాస్త్రి [10] వద్ద భరతనాట్యంలో, కేలుచరణ్ మోహపాత్ర ఆధ్వర్యంలో ఒడిస్సీలో శిక్షణ పొందారు. [11] తరువాత, ప్రఖ్యాత సంఘ సంస్కర్త కమలాదేవి చటోపాధ్యాయ సలహా మేరకు, ఆమె కేరళ సంప్రదాయ నృత్య రూపమైన మోహినియాట్టంపై పరిశోధనలు చేపట్టింది. [12] సంగీత నాటక అకాడమీ నుండి రీసెర్చ్ ఫెలోషిప్ పొందిన తర్వాత, ఆమె కేరళకు వెళ్లి, కేరళలోని టెంపుల్ ఆర్ట్స్ పండితుడు, సంగీత నాటక అకాడమీ మాజీ వైస్ ఛైర్మన్ కావలం నారాయణ పనికర్ ఆధ్వర్యంలో పరిశోధనలు చేసింది. [13] భరతనాట్యం, ఒడిస్సీ నుండి తన దృష్టిని మరల్చింది, [10] ఆమె రాధా మరార్ వద్ద మోహినియాట్టం శిక్షణను ప్రారంభించింది, తరువాత, కళామండలం సత్యభామ ఆధ్వర్యంలో, కళామండలం కళ్యాణికుట్టి అమ్మ వద్ద శిక్షణ పొందింది, [14] అనేకమంది మోహినియాట్టం తల్లిగా పరిగణించబడుతుంది. [15]
న్యూ ఢిల్లీకి వెళ్లి, శివాజీ డ్యాన్స్ అకాడమీని స్థాపించారు, సెంటర్ ఫర్ మోహినియాట్టం, నృత్య రూపాన్ని ప్రోత్సహించడానికి ప్రత్యేక సదుపాయం. ఆమె నృత్య సంప్రదాయం యొక్క పరిణామానికి, [16] ఇప్పటికే మందకొడిగా ఉన్న క్రమశిక్షణకు మరింత మందగింపును జోడించడం ద్వారా, [17], బ్యాలెట్ వంటి ఇతర నృత్య రూపాలకు మార్చడం ద్వారా ఆమె దోహదపడింది. చైకోవ్స్కీ స్వాన్ లేక్కి ఆమె మోహినియాట్టం అనుసరణ, ఆమె కుమార్తె విజయలక్ష్మితో కలిసి కొరియోగ్రఫీ చేసింది, అలాంటి ప్రయత్నాల్లో ఒకటి. [18] ఆమె నిర్మాణాలలో రవీంద్రనాథ్ ఠాగూర్ యొక్క భానుసింగర్ పదావళి అనుసరణలు ఉన్నాయి, [19] మణిప్రవాళం యొక్క చంద్రోత్సవం, ఋగ్వేదం నుండి సోమస్తుతి, అష్టపది నుండి దేవగీత . [20] ఆమె కేరళలోని ఇతర సాంప్రదాయ కళారూపాలైన ఒట్టంతుల్లాల్, కైకొట్టికాలి, థాయంబక, కృష్ణనాట్టం నుండి భంగిమలు, కదలికలు, సంగీతాన్ని మోహినియట్టంలో పొందుపరిచారు, ఇది కవలం నారాయణ పనికర్ ఆధ్వర్యంలో ఆమె శిక్షణ నుండి వచ్చిన వారసత్వం. [21]
1986లో, శివాజీ తన మొదటి పుస్తకం, ఆర్ట్ ఆఫ్ మోహినియాట్టం, అవినాష్ పస్రిచా సహ రచయితగా ప్రచురించారు. [22] ఈ పుస్తకం సంగీత నాటక అకాడమీ ఫెలోషిప్ క్రింద ఆమె పరిశోధనలను, మానవ వనరుల అభివృద్ధి మంత్రిత్వ శాఖ క్రింద సాంస్కృతిక శాఖ నుండి తదుపరి సీనియర్ ఫెలోషిప్ను డాక్యుమెంట్ చేస్తుంది, ఈ అంశంపై ఒక రిఫరెన్స్ పుస్తకం. [23] ఆమె [24] లో ప్రముఖ మోహినియాట్టం ప్రదర్శకురాలు అయిన ఆమె కుమార్తె విజయలక్ష్మి సహ-రచించిన మోహినియాట్టం అనే మరో పుస్తకాన్ని ప్రచురించింది. ఈ పుస్తకం కళారూపం యొక్క చరిత్ర, పరిణామంతో, దానికి సంబంధించిన శైలులు, పద్ధతులు, కచేరీలు, సంగీతం, దుస్తులు, ఆభరణాల గురించి వ్యాఖ్యానిస్తుంది. [25] ఆమె భారతదేశంలో [26] [27], విదేశాలలో [28] అనేక వేదికలపై ప్రదర్శన ఇచ్చింది, అనేక మంది భారతీయ, విదేశీ విద్యార్థులకు బోధించింది. [29] ఆమె దేవాలయాలను సందర్శించడం ద్వారా తన పరిశోధనను కొనసాగిస్తుంది, సమావేశాలు, సెమినార్లలో నృత్య రూపంపై ఉపన్యాసాలు-ప్రదర్శనలు ఇస్తుంది. [30]
శివాజీకి 1999-2000లో సంగీత నాటక అకాడమీ అవార్డు లభించింది. [31] నాలుగు సంవత్సరాల తరువాత, భారత ప్రభుత్వం ఆమెను నాల్గవ అత్యున్నత పౌర పురస్కారమైన పద్మశ్రీ కొరకు 2004 రిపబ్లిక్ డే గౌరవాల జాబితాలో చేర్చింది. [32] ఆమె కేరళలోని కుంచన్ నంబియార్ మెమోరియల్ ట్రస్ట్ నుండి సాహిత్య కళా పరిషత్ సమ్మాన్, లాస్య లక్ష్మి బిరుదు, చెన్నైలోని కృష్ణ గానసభ నుండి నృత్య చూడామణి బిరుదులను అందుకున్నారు. [33] ఆమె 2017లో కేరళ ప్రభుత్వ నిషాగంధి పురస్కారం గెలుచుకుంది [34]
సారా, ఉర్స్ బౌర్ అనే ఇద్దరు అమెరికన్ చిత్రనిర్మాతలు మోహినియాట్టం, శివాజీ కళపై బియాండ్ గ్రేస్ అనే డాక్యుమెంటరీని రూపొందించారు, ఇందులో ఆమె కుమార్తె విజయలక్ష్మి కూడా నటించారు. [35] 78 నిమిషాల నిడివి గల ఈ చిత్రం, తల్లీ-కూతుళ్ల కలయిక యొక్క పనిని వివరిస్తుంది, [36] 9 జూలై 2011న లాస్ ఏంజెల్స్లోని హాలీవుడ్లోని రాలీ థియేటర్లో ప్రదర్శించబడింది. [35]