APG III-systemet

APG III-systemet er en nu forældet taksonomi til klassificering af blomsterplanter. Den blev offentliggjort den 8. oktober 2009 af Angiosperm Phylogeny Group (APG) i tidsskriftet Botanical Journal of the Linnean Society 6½ år efter, at forgængeren, APG II-systemet, var blevet offentliggjort i samme blad.[1][2][3] Taksonomien blev afløst i 2016 af APG IV-systemet[4]

I forbindelse med at APG III-systemet blev offentliggjort fremsatte medlemmer af Linnean Society et forslag til en ledsagende, formel fylogenetisk klassifikation for alle landplanter, der er i overensstemmelse med APG III-klassifikationen.[5] Der var behov for den, da botanikere og fykologer (algeforskere) ofte er uenige om, hvilken taksonomisk rang, man skal indordne en gruppe under.

Ændringer i forhold til APG II

[redigér | rediger kildetekst]

APG III-systemet anerkender alle de 45 ordener fra det foregående system sammen med 14 nye. Disse nye, anerkendte ordener er:

Amborellales, Nymphaeales, Chloranthales, Petrosaviales, Trochodendrales, Buxales, Vitales, Zygophyllales, Picramniales, Huerteales, Berberidopsidales, Escalloniales, Bruniales og Paracryphiales.

Mærkningen af alternative "parentes-familier" (engelsk: "bracketed families") er opgivet i APG III, og systemet anerkender nu 415 familier, hvilket er 42 færre end i det foregående system. 44 af "parentes-familier" er slettet sammen med 18 andre familier.

Man har opgivet følgende "parentes-familier":

Illiciaceae, Alliaceae, Agapanthaceae, Agavaceae, Aphyllanthaceae, Hesperocallidaceae, Hyacinthaceae, Laxmanniaceae, Ruscaceae, Themidaceae, Asphodelaceae, Hemerocallidaceae, Kingdoniaceae, Fumariaceae, Pteridophyllaceae, Didymelaceae, Tetracentraceae, Pterostemonaceae, Hypseocharitaceae, Francoaceae, Memecylaceae, Lepuropetalaceae, Rhoipteleaceae, Medusagynaceae, Quiinaceae, Malesherbiaceae, Turneraceae, Bretschneideraceae, Diegodendraceae, Cochlospermaceae, Peganaceae, Tetradiclidaceae, Nyssaceae, Ternstroemiaceae, Pellicieraceae, Aucubaceae, Donatiaceae, Lobeliaceae, Desfontainiaceae, Diervillaceae, Dipsacaceae, Linnaeaceae, Morinaceae og Valerianaceae.

De øvrige, opgivne familier er:

Limnocharitaceae, Luzuriagaceae, Sparganiaceae, Ledocarpaceae, Heteropyxidaceae, Psiloxylaceae, Oliniaceae, Rhynchocalycaceae, Parnassiaceae, Maesaceae, Myrsinaceae, Theophrastaceae, Eremosynaceae, Polyosmaceae, Tribelaceae, Aralidiaceae, Mackinlayaceae og Melanophyllaceae.

Man har optaget 20 familier i APG III-systemet, som ikke fandtes i det foregående system, og nogle få familier er blevet flyttet til en anden placering. Disse nye familier er følgende:

Petermanniaceae, Schoepfiaceae, Limeaceae, Lophiocarpaceae, Montiaceae, Talinaceae, Anacampserotaceae, Centroplacaceae, Calophyllaceae, Guamatelaceae, Gerrardinaceae, Dipentodontaceae, Capparidaceae, Cleomaceae, Cytinaceae, Mitrastemonaceae, Metteniusaceae, Linderniaceae, Thomandersiaceae og Quintiniaceae.

Antallet af familier, som ikke står i nogen orden er nedskåret fra 39 til 10. Apodanthaceae og Cynomoriaceae er nu anbragt direkte under dækfrøede, incertae sedis, dvs. ikke i nogen af grupperne under de dækfrøede. 8 andre familier er anbragt som incertae sedis under forskellige overgrupper af ordener under de dækfrøede. Disse familier er følgende:

Apodanthaceae, Cynomoriaceae, Dasypogonaceae, Sabiaceae, Dilleniaceae, Icacinaceae, Metteniusaceae, Oncothecaceae, Vahliaceae og Boraginaceae.

Der er stadig tvivl om placeringen af familien Icacinaceae. Apodytes, Emmotum, Cassinopsis og nogle få andre slægter er midlertidigt samlet under den, indtil ny forskning kan afgøre, om de nu også hører hjemme dér.

De tre slægter: Gumillea, Nicobariodendron og Petenaea er anbragt under dækfrøede som incertae sedis. Gumillea havde ingen placering i APG II, mens Nicobariodendron og Petenaea er nye i denne sammenhæng.

Fuldstændig liste med alle familier

[redigér | rediger kildetekst]

Tegnforklaring:

* = ny familieplacering;
= ny anerkendt orden i APG III-systemet;
§ = ny indkredsning af familie;
$ = familier med en bredere indkredsning i APG II;
$$ = parentesfamilier i APG II med en mere snæver indkredsning her.

Sandsynligvis en søster til de ægte tokimbladede

[redigér | rediger kildetekst]

Grupper med usikker placering

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ APG III (2009) An update of the Angiosperm Phylogeny Group classification for the orders and families of flowering plants. APG III. Botanical Journal of the Linnean Society 161: 105–121.
  2. ^ "As easy as APG III – Scientists revise the system of classifying flowering plants". Arkiveret fra originalen 26. november 2010. Hentet 2. august 2010.
  3. ^ APG III tidies up plant family tree
  4. ^ The Angiosperm Phylogeny Group, Chase, M.W., Christenhusz, M.J.M., Fay, M.F., Byng, J.W., Judd, W.S., Soltis, D.E., Mabberley, D.J., Sennikov, A.N., Soltis, P.S., Stevens, P.F. (2016) An update of the Angiosperm Phylogeny Group classification for the orders and families of flowering plants: APG IV. Botanical Journal of the Linnean Society 181: 1–20. doi: 10.1111/boj.12385.
  5. ^ " A phylogenetic classification of the land plants to accompany APG III". Arkiveret fra originalen 7. juni 2011. Hentet 2. august 2010.
[redigér | rediger kildetekst]