A Sky Full of Stars er en single af det britiske rockband Coldplay. Sangen er produceret af den svenske DJ Avicii, og den blev udgivet den 2. maj 2014 af Parlophone Records.[1] Sangen er til dato en af Coldplays største, og den nåede nr. 10 på Billboard Hot 100.[2] Sangen opnåede også succes i Danmark, hvor den var nr. 3 på Hitlisten.[3]
Sangen er Coldplays første EDM-sang og den blev i 2015 nomineret til en grammy for "Best Duo/Group Performance".
Teksten blev skrevet af forsanger Chris Martin, mens han var i en igangværende skilsmisse med sin kone, Gwyneth Paltrow. Sangen blev skrevet kl. 23:30 om natten, hvor Martin ledte efter en melodi, som kunne genbruges under hele sangen. Han var inspireret af EDM-musikken, hvor han specielt var fascineret over stemningen ved et Avicii show.[4]Han ville derfor lave en sang "man kunne danse til", og som ville give den samme "nærhed" som der var i hans shows. Han skrev derfor til Avicii, som kun 3 timer senere sendte dem "deres største hit-single nogensinde".[5] Derefter blev der lavet en Avicii version og en Coldplay version af sangen, som derefter blev kombineret til den udgivne version.