Albert Küchler
| Albert Küchler Den danske guldalder | |
|---|---|
 Albert Küchler som franciskanermunk, malet af Jørgen Roed 1886. Det findes på Thorvaldsens Museum | |
| Personlig information | |
| Født | 2. maj 1803  København, Danmark |
| Død | 16. februar 1886 (82 år) Rom, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af | C.W. Eckersberg |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, billedkunstner |
| Arbejdssted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1816-1830), München (1830-1830), Rom (1830-1886), Prudnik (1851-1854) |
| Genre | Portræt |
| Bevægelse | Den danske guldalder |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Albert Küchler (født 2. maj 1803 i København, død 16. februar 1886 i Rom) var en dansk maler og en katolsk munk.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]
Küchler var søn af den fattige snedkermester Christian Küchler, og fik ikke megen skolegang. Som tolvårig begyndte han i lære hos sin far. Senere kom han ind ved Kunstakademiet, som den gang fungerede som en teknisk skole.[1] I 1821 vandt han den lille sølvmedalje, i 1822 den store, og i 1823 udstillede han første gang, blandt andet et ikke antaget guldmedaljearbejde.[2] C.W. Eckersberg havde ham som elev på sin private malerskole til 1830, hvor Küchler udviklede sit talent videre. Som udlært malersvend stod valget mellem håndværk eller kunst. I 1825 vandt han den lille guldmedaljen kun 22 år gammel med maleriet Tobias ledsaget af englen. Senere vandt han den store guldmedalje med maleriet Josef forklarer drømmen om kornnegene for sine brødre.[3]
Hans tidligste kompositioner viser tydelig inspiration fra den romantiske litteratur som Oehlenschläger. Küchler malede flere genremalerier med motiver fra København sidst i 1820'erne.[4] Til C.F. Hansens Christiansborg lavede han fem dørstykker i grisaille med emblemer. I forventning af det treårige rejselegat, der almindeligvis blev tildelt vinderen af den store guldmedalje, rejste Küchler i maj 1830 til München, hvor han blev optaget i kredsen af danske kunstnere, der satte stor pris på hans gode humør.[5] Samme efterår rejste han videre til Rom.
I Rom som kunstmaler
[redigér | rediger kildetekst]Han kom i forbindelse med kredsen af danske digtere og malere og lærte forfatteren Christian Winther at kende; til ham malede han billedet Albanerinden, også kaldet Italienerinden, der hænger på Glyptoteket i København.
Küchler var en populær skikkelse i den danske koloni, og han indgår som person i flere digte og romaner og også på nogle af de mest kendte billeder fra tiden som Constantin Hansens billede af de danske kunstnere ved balkonen og af Ditlev Bluncks billede fra osteriet "La Gensola".
Konversion til katolicismen. Franciskanermunk
[redigér | rediger kildetekst]Efter nogle år konverterede Küchler til katolicismen, og senere blev han lægbroder i Franciskanerordenen under navnet Pietro di Sante Pio.
Efter et par år i et kloster i Prudnik,[6] hvor han så at sige udlevede nogle asketisk-fundamentalistiske idealer, vendte Küchler tilbage til Rom, hvor han blev resten af sine dage. Da Christian 9. besøgte byen inkognito, opsøgte han Pietro i hans enkle munkecelle i Bonaventura-klostret, der er bygget over det tidligere vandreservoir for det kejserlige palads på Palatinerhøjen.[7] Bagefter gik kongen til pladsen ved Den Spanske Trappe for at se den kvinde, der havde sendt Küchler i kloster. Han opdagede, at hun i løbet af få år var blevet en meget overvægtig blomstersælgerske med en hel skok børn.[8]
H.C. Andersen besøgte også Küchler i klostret og fortæller i Mit livs eventyr: "Da jeg flere år senere kom til Rom for anden gang, var ungdomssindet borte [hos Küchler], kun enkelte gange kom lunet lidt frem, og i 1841, da jeg for tredje gang var i Rom, var han blevet katolik og malede kun altertavler og fromme billeder. Nu er han, som vi ved, for et par år siden blevet indviet til tiggermunk af Pius 9., og han drog barbenet gennem Tyskland og til et fattigt kloster(...) Gud give ham her den fred og lykke som han vistnok - idet han misforstår den alkærlige Gud - søger på en forvildet vej, og vil finde." [9]
Tilbage i Rom. Religiøse malerier
[redigér | rediger kildetekst]Küchler vedblev med at male, men lagde stort set de verdslige motiver til side for at male religiøse motiver. Ud fra enhver kunstnerisk vurdering er de religiøse billeder af ringere kvalitet end de verdslige. Det var Küchler givetvis selv klar over, men intet bekymrede ham mindre.
Et par af hans religiøse billeder hænger i danske kirker, Ballerup, Esbønderup og Toreby på Lolland.[10]
Forbindelsen til Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Küchler blev som munk i Rom flere gange opsøgt af danskere; han fik besøg af kongefamilien, af malerkolleger og af forfattere. Nogle af forfatterne har fortalt om besøgene i artikler (bl.a. i Illustreret Tidende) og i bogform. En af forfatterne var Nicolaj Bøgh, Christian Winthers biograf.
Albanerinden i albanske medier
[redigér | rediger kildetekst].jpg)
Küchlers billede af Christian Winthers kæreste er i 2005-2006 blevet genstand for debat i albanske aviser, tidsskrifter og elektroniske medier. Nogle mener, at pigen havde albanske aner – eventuelt at hun stammede fra en af de albanske landsbyer i det sydligste Italien – nogle at hun kom fra Albanerbjergene uden for Rom.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Weilbachs kunstnerleksikon - Utdannelse
- ^ Albert Küchler | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikon
- ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
- ^ Weilbachs kunstnerleksikon - Biografi
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. november 2018. Hentet 21. november 2018.
- ^ Tygodnik Prudnicki: Albert Küchler - Duńczyk z Prudnika (s. 20)
- ^ Church of San Bonaventura al Palatino (Palatine Hill), Rome - Places In Rome Shown By "Map K Zone" - Alphabetical Index of all places In Rome (Roma)
- ^ Arne Falk-Rønne: Rom (s. 250), Luther forlag, Oslo, ISBN 82-531-4101-7
- ^ Arne Falk-Rønne: Rom (s. 92-3)
- ^ "Sognet og sognets kirker". torebysogn.dk. Arkiveret fra originalen 25. marts 2018. Hentet 25. marts 2018.
Eksterne kilder/lænker
[redigér | rediger kildetekst]
- Bjørn Andersen: To skridt frem? Albanien i en brydningstid (2005), s. 88-96, hvori der nævnes flere andre kilder, bl.a.:
- Alberto Crielesi: Il pittore Fra PIETRO da COPENAGHEN al secolo ALBERT KÜCHLER. Quando la Povertà con l'Arte diventa Poesia (Roma 1999), især s. 24-25.
- Stig Holsting: Albert Küchler og Birgitte West. To danske katolske kunstnere (Grenaa 2001).
- Niels Ohrt: Herlige Perugin i Toreby. I anledning af 150-året for Albert Küchlers kopi af Peruginos »Begrædelsen« i Toreby Kirke i: Stiftsbog og landemode-akt for Lolland-Falsters Stift (1999), s. 81-91. I artiklen gengives Küchlers billeder i Esbønderup, Ballerup og Toreby kirker.