Alexandre Cabanel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. september 1823 Montpellier |
Død | 23. februar 1889 Paris |
Gravsted | cimetière Saint-Lazare |
Nationalitet | fransk |
Uddannelse og virke | |
Felt | Akademisk kunst |
Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts (1840-1845), Franske akademi i Rom (1846-1850) |
Elev af | Charles Paulin Francois Matet, François-Édouard Picot |
Medlem af | Académie des beaux-arts |
Beskæftigelse | Kunstmaler, universitetsunderviser |
Fagområde | Malerkunst |
Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
Arbejdssted | Paris |
Elever | Marcel Rieder, François Lafon, Georges Roussin, Émile Jean Sulpis, Jules Monge med flere |
Kendte værker | Venus’ fødsel |
Genre | Portræt, genremaleri, Akt, historiemaleri |
Bevægelse | Akademisk kunst |
Inspireret af | François-Édouard Picot |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de Rome |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Alexandre Cabanel (født 28. september 1823 i Montpellier, død 23. februar 1889 i Paris) var en fransk maler.
Cabanel blev som elev af François-Édouard Picot dimittend fra den Davidske skole og tilegnede sig tidligt dennes formsikkerhed (Moses' Død, 1852, Ludvig den Hellige, 1855, Versailles Museum). Efter at have fået stor anerkendelse for Kapelmesterens enke og Florentinsk digter fra renæssancetiden (1861), slog han helt igennem som de fornemme damers portrætmaler og i sine mytologiske billeder ved fremstillingen af den nøgne kvindeskønhed.
Cabanel kom ind i École des Beaux-Arts i Paris i en alder af sytten og studerede hos François-Édouard Picot. Han udstillede i Paris Salon for første gang i 1844 og vandt Prix de Rom-stipendiet i 1845 i en alder af 22.[1] Cabanel blev valgt til medlem af instituttet i 1863. Han blev udnævnt til professor ved École des Beaux-Arts i 1864 og underviste der indtil sin død.[2]
Han var tæt forbundet med Paris Salon: "Han blev valgt til Salon-juryen regelmæssigt, og hans elever kunne tælles med hundrede ved salonerne. Gennem dem skabte Cabanel mere end nogen anden kunstner af sin generation det, som blev kendt som la belle époque i fransk maleri ".[3] Hans afvisning - sammen med William-Adolphe Bouguereau - af at tillade den impressionistiske maler Édouard Manet og mange andre malere at udstille deres arbejde i salonen i 1863 førte til oprettelsen af Salon des Refusés af den franske regering.
Cabanel vandt Grande Médaille d'Honneur på salonen af 1865, 1867 og 1878.
Hans berømteste værk, Venus' fødsel, findes i flere versioner. Der er blandt andre et hos Musée d'Orsay, der måler 130×225 cm[4] og en mindre kopi (malet i 1875 for bankmanden John Wolf) hos Metropolitan Museum of Art, der måler 106x182,6 cm[5] samt et hos Dahesh Museum of Art fra ca. 1864, som måler 85x135,9 cm.[6] Endvidere findes der to andre udgaver; en mindre replika og et studie. Originalen fra 1863 blev købt af Napoleon 3. til hans personlige samling. Det var også året hvor Cabanel blev udnævnt til professor ved École des Beaux-Arts og medlem af akademiet.
Foruden talrige dameportrætter, har han blandt andet malet Napoleon III (1864) og hans minister Rouher.
Cabanel havde talrige elever som
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |