Alliance for Nationernes Europa (Alliance for Europe of the Nations) var et europæisk politisk parti, der bestod af i alt 16 nationalkonservative partier fra EU's medlemslande. Alliance for Nationernes Europa dannede sammen med andre små partier den parlamentariske gruppe i Europa-Parlamentet Union for Nationernes Europa.
Den foreløbige beslutning om dannelse af partiet blev taget på et møde i Bruxelles den 25.-26. juni 2002. I dette møde deltog der også repræsentanter for højreorienterede partier fra Rusland og Israel.
Den endelige stiftelse af partiet fandt sted i Milano i december 2004. Partiet blev opløst i 2010.
Gruppen blev dannet den 20. juli 1999, og den blev opløst i efteråret 2009.
De 30 stiftende medlemmer fordelte sig med
Mogens Camre var medlem af parlamentsgruppen for starten i 1999, og indtil han gik ud af parlamentet i 2009. I sommeren 2009 var Morten Messerschmidt og Anna Rosbach Andersen kortvarigt medlemmer af gruppen.
I efteråret 2009 blev gruppen Union for Nationernes Europa opløst, og medlemmerne fordelte sig til andre borgerlige grupper – fortrinsvis til de to nydannede grupper (Europæiske konservative og reformister (European Conservatives and Reformists – ECR) og Gruppen Frihed og demokrati i Europa (Europe of Freedom and Democracy – EFD).