Anatolij Lunatjarskij | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 11. november 1875 Poltava, Ukraine |
Død | 26. december 1933 (58 år) Menton, Frankrig |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Gravsted | Kremlmurens nekropolis |
Politisk parti | Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, bolsjevik |
Søskende | Platon Vasiljevitj Lunatjarskij |
Ægtefælle | Natalja Rosenel |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universität Zürich |
Professorater | Akademiker af USSR |
Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Journalist, diplomat, dramatiker, manuskriptforfatter, skuespiller, forfatter, litteraturkritiker, filosof, politiker |
Deltog i | 10. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 3. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 4. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 8. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 12. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B) med flere |
Arbejdsgiver | Moskvas statsuniversitet |
Fængslet i | Lukjanivskafængslet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anatolij Vasiljevitj Lunatjarskij (russisk: Анато́лий Васи́льевич Лунача́рский, tr. Anatólij Vasíljevitj Lunatjárskij; født 23. november 1875, død 26. december 1933) var en sovjetisk politiker og forfatter. Som folkekommissær for undervisningsvæsenet 1917–1929, forsøgte han at bygge bro mellem marxismen, videnskabsmænd og kulturpersonligheder fra tiden før oktoberrevolutionen. Han skrev en mængde afhandlinger om bl.a. litteratur, teater, musik og kunst samt leverede tekster til en række teaterstykker. Blandt hans værker kan nævnes Faust og byen (1918), Oliver Cromwell (1920) og Foma Kampanella (1922). I 1933 blev han udnævnt til ambassadør i Spanien, men afgik ved døden på vej til Madrid.