Astrid Henning-Jensen

Astrid Henning-Jensen
FødtAstrid Smahl Rediger på Wikidata
10. december 1914 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. januar 2002 (87 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBjarne Henning-Jensen Rediger på Wikidata
BarnLars Henning-Jensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, filmklipper Rediger på Wikidata
Deltog iFestival de Cannes 1960 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆres-Robert (1994),
Pråsprisen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Astrid Henning-Jensen f. Smahl (født 10. december 1914Frederiksberg, død 5. januar 2002) var en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter, især kendt for filmene Palle alene i verden og Vinterbørn.

Henning-Jensen blev født som Astrid Smahl på Frederiksberg, som datter af fabrikant, direktør Ferdinand Smahl (1887 – 1950) og hustru Ruth Hanner (1879 – 1974). Hun var gift med Bjarne Henning-Jensen fra 6. oktober 1938 indtil hans død den 21. februar 1995.

Hendes film fortæller med et humanistisk udgangspunkt og på en varmhjertet måde om verden, tit set fra barnets synsvinkel. En vinkling der gjorde hende til en banebryder, idet barnet som udgangspunkt for fortælling var ret begrænset i perioden ved hendes debut. Udover at lave film om børn, lavede hun film om racisme og fremmedhad,[hvilke?] film om sygdom og brystkræft og tortur,[hvilke?] og film om det ømfindtlige forhold mellem unge og forældre. Den langsomme jordnære fortællestil var en form, som stod i kontrast til samtidens filmfortællere. Gennem seks årtier var hun landets eneste internationalt anerkendte kvindelige filminstruktør.

Hun begyndte sin karriere som skuespiller på Riddersalen, hvor hun mødte sin senere mand, skuespilleren Bjarne Henning-Jensen. Sammen med ham producerede hun en række af banebrydende danske film, bl.a. Ditte Menneskebarn (1946, instruktørassistent), De pokkers unger, Vesterhavsdrenge, Solstik, Paw og Een blandt mange. Over 20 film blev det til.

Hendes debutfilm, Palle Alene I Verden (1949) vandt en særlig juryens pris på Cannes Film Festival. Filmen Paw blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 1959. I 1990 modtog hun Pråsprisen.[1]

Hun døde i København af naturlige årsager i en alder af 87 år.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]