Axel Gudbrand Blytt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. maj 1843 Christiania, Norge |
Død | 18. juli 1898 (55 år) Christiania, Norge |
Nationalitet | Norsk |
Far | Matthias Numsen Blytt |
Mor | Ambrosia Blytt |
Ægtefælle | Valborg Blytt (fra 1885) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo |
Medlem af | Det Norske Videnskaps-Akademi (fra 1869), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
Beskæftigelse | Professor, botaniker, mykolog, geolog |
Fagområde | Geologi, botanik, mykologi, palæontologi |
Arbejdsgiver | Universitetet i Oslo |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | H.K.H. Kronprinsens gullmedalje |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Axel Gudbrand Blytt (født 19. maj 1843 i Kristiania (nu Oslo), død 18. juli 1898 sammesteds)[1] var en prisbelønnet norsk botaniker.[1][2]
Han var søn af Matthias Numsen Blytt (1789-1862), der også var botaniker, og udgav Norges Flora i 1861. Efter farens død i 1862 bad Parlamentet Axel om at færdiggøre Norges Flora. Bind 2 og 3 blev udgivet i 1874 og 1876, mens han fra 1863 arbejdede som konservator ved Universitetet i Oslo, og fra 1880 som professor. Han fortsatte sin faders arbejde med den norske flora. I dag er han bedst kendt for sin teori fra 1876 om indvandring af den norske flora. I sin teori inddeler Blytt norske planter i seks grupper, der er indvandret i forskellige klimaperioder. Meget af denne teori viste sig senere at være forkert, men det blev grundlaget for Rutger Sernanders arbejde, der udviklede sig til hvad der nu kaldes Blytt-Sernanders klimavekslingsteori (eller Kronozoner). Både far og søn blev læst af og påvirkede Charles Darwin. Efter studierejse til Tyskland i 1877-78 forskede han mest i svampe.[3]
Spire Denne biografi om en nordmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |