Banat-republikken

Banat-republikken

Republica Bănăţeană (rumænsk)
Banater Republik (tysk)
Banatska republika (serbisk - latinsk)
Банатска република (serbisk)
Bánáti Köztársaság (ungarsk)
Ukendt tilstand
1918–1918
Banat-Republik, ovenpå nuværende statsgrænser
HovedstadTimişoara
RegeringsformRepublik
Præsident 
• 1918
Otto Roth
Historisk periode1. verdenskrig
1. november 1918
• Undertrykket af Serbien
15. november 1918
Efterfulgte
Efterfulgt af
Østrig-Ungarn
Kongeriget Rumænien
Kongeriget af Serber, Kroater og Slovenier

Banat-republikken var en kortlivet republik i Banatet. Republikken eksisterede i et par uger i 1918 efter Centralmagternes sammenbrud, men i 1919 blev området delt mellem Rumænien, der fik de østlige ⅔ og Jugoslavien, der fik den vestlige ⅓.

Banat er en del af den store Pannoniske slette og består af frugtbart agerland med bjergland i øst. Grænserne er Donau i syd, Tisza i vest, Mureş i nord, og Karpaterne i øst.

Oprindelig var området en del af kongeriget Ungarn. Efter Slaget ved Mohács faldt Banat til Det Osmanniske Rige. Banat var generobret af Habsburgerne omkring 1700 og blev kaldt "Banat af Timişoara" mellem 1718 og 1778. Det blev derefter delt i tre grevskaber.

Før 1. verdenskrig havde området en meget blandet befolkning af rumænere, ungarere, serbere og tyskere – de sidstnævnte blev kaldt "svabere" for at skelne dem fra de tysk-talende lutherske "saksere" af nærliggende Transsylvanien. Efter 1. verdenskrig var der en uafhængig "Banat Republik" i et par uger efter Centralmagternes sammenbrud, men i 1919 blev området delt mellem Rumænien, der fik de østlige ⅔ og Jugoslavien, der fik den vestlige ⅓.

Den jugoslaviske – nu serbiske – del blev indlemmet i Vojvodina og nutidags hentyder "Banat" næsten altid kun til den rumænske del, som er delt i distrikterne Timiş og Caraş-Severin. Ordet "Banat" betyder "område, som regeres af en ban".

Spire
Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.