Bell P-39 Airacobra

Bell P-39Q Airacobra
P-39
Beskrivelse
TypeJagerbomber
Besætning1
Jomfruflyvningnovember 1939
I aktiv tjeneste1941-1945
Udgaverca. 15 stk.
FabrikantBell Aircraft Corp.
Dimensioner
Længde9,2 m
Spændvidde10,37 m
Højde3,63 m
Tomvægt2.540 kg
Maksimal startvægt3.400 kg
MotorAllison V-1710
Motorydelse1.200 hk
Tophastighed612 km/t
Ydeevne
Rækkevidde1.086 km
Tophøjde10.670 m
Bevæbning
Skyts1 × 37 mm kanon gennem propelnavet
2 × .50 Cal Browning M2 maskingeværer på kroppen
4 × 7 mm maskingeværer på vingerne
Bomber260 kg
Bell P-39D Airacobra

Bell P-39 Airacobra var en amerikansk jagerbomber, som fløj første gang den 25. november 1939 og blev spået en lysende fremtid, især takket være dens 37 mm kanon. Bell begyndte at levere P-39 til den amerikanske hærs flystyrker (USAAF) i begyndelsen af 1941. P-39 var et ret atypisk fly med motoren placeret bag piloten, næsehjul og "bildøre" til indstigning i cockpittet.

Under luftkrigen over Stillehavet blev P-39's mangler imidlertid hurtigt tydelige. Dens motor var ikke udrustet med kompressor hvilket betød, at motoreffekten blev forringet i højder over 3.600 m, og flyet blev herefter udelukkende anvendt som støtte for styrker på jorden. Allerede i 1944 blev flyet trukket ud af aktiv tjeneste i den amerikanske hær. Samme oplevelser havde RAF's piloter, så briterne leverede flyene tilbage.

Mange af flyene kom til Sovjetunionen som led i Lend-Lease. I alt blev der sendt ca. 5.000 P-39'er til Sovjetunionen, som hovedsagelig brugte dem som støtte for landstyrkerne.

Under 3.600 m havde P-39 bedre flyveegenskaber end de tyske flytyper Bf 109 og Fw 190. Den havde især meget bedre svingradius. Af Sovjetunionens højest rangerede flyveesser fløj over halvdelen P-39 Airacobra.