Bernhard Harms

Bernhard Harms
1920
Personlig information
Født30. marts 1876 Rediger på Wikidata
Detern, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død21. september 1939 (63 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedInstitut für Weltwirtschaft Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, økonom, forfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverEberhard Karls Universität Tübingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Christian-Albrechts-Universität Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKiel, Tübingen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Bernhard Cornelius Harms (30. marts 1876 i Detern, Hannover21. september 1939 i Berlin) var en tysk socialøkonom.

Harms studerede i Leipzig og Tübingen, derefter i Paris og Bordeaux og blev doktor i Tübingen 1903. I 1906 blev han ekstraordinær professor i Jena, fra maj 1908 i Tübingen og fra oktober 1908 professor i nationaløkonomi og statsvidenskab i Kiel, samtidig docent ved Marineakademiet. Som grundlægger af og direktør for Institut für Weltwirtschaft mit Seeverkehr i Kiel blev Harms ret naturligt en af regeringens økonomiske rådgivere, en virksomhed, som ikke alene i krigsårene, men også efter krigen har lagt stærkt beslag på hans tid. Han stod dog som udgiver af '"Probleme der Weltwirtschaft", "Kieler Vorträge" og "Weltwirtschafts Archiv" i intim kontakt med den økonomiske granskning.

Harms har navnlig viet sociale spørgsmål og socialpolitik sine studier og en flittig pen. Af hans skrifter er følgende at nævne: Die holländischen Arbeitskammern, ihre Entstehung, Organisation und Wirksamkeit (1903), Deutsche Arbeitskammern (1904), Der Maximalarbeitstag (1906), Die Baseler Stadthaushalt im ausgehenden Mittelalter (1360—1535), bind I (1908), Ferdinand Lassalle und die Anfänge der Sozialdemokratie in Deutschland (1909), Volkswirtschaft und Weltwirtschaft, Versuch der Begründung einer Weltwirtschaftslehre (1912).