Breaking the Waves

Breaking the waves
Overblik
Genrespillefilm
Instrueret afLars von Trier
Manuskript afLars von Trier, Peter Asmussen, David Pirie
MedvirkendeEmily Watson, Stellan Skarsgård, Katrin Cartlidge, Jean-Marc Barr
FotograferingPer Heegaard, Robby Müller, Jan Weincke
KlipAnders Refn
ScenografiKarl Júlíusson Rediger på Wikidata
Musik afJoachim Holbek
Produceret afPeter Aalbæk Jensen, Vibeke Windeløv
DistributørMetronome Video
Udgivelsesdato5. juli 1996
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år[1]
Længde158 min.
OprindelseslandFrankrig,
Island,
Norge,
Sverige,
Danmark,
Holland Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Tekniske data4300 meter 35 mm 2,35:1 Kodak Dolby, SRD
VHSJa
Nomineringer og priser
Europæiske filmkritikerpris,
European Film Awards for bedste skuespillerinde,
Amandaprisen for bedste nordiske biograffilm,
Sølvklumpen for bedste udenlandske biograffilm,
National Board of Review: Top Ten Films,
Europæiske Filmpris for bedste film,
Grand Prix (Filmfestivalen i Cannes),
César for bedste udenlandske film Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Breaking the Waves er en spillefilm fra 1996, der foregår i Det skotske højland i 1970'erne, som fortæller historien om Bess McNeill, der trods modstand i sit lokalsamfund og hendes presbyterianske kirke, gifter sig med en mand Jan, der arbejder på en olieboreplatform. Hun er lidt enfoldig og har svært ved at leve uden ham, når han er ude og arbejde på olieboreplatformen.

Manuskriptet blev skrevet af Lars von Trier, Peter Asmussen og David Pirie (ikke krediteret) og blev instrueret af Lars von Trier. I hovedrollerne er Emily Watson som Bess, der er hendes første filmrolle, Stellan Skarsgård som Jan, og Katrin Cartlidge som Bess'es mands søster Dodo.

Handling

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen er det helt store melodrama om den unge skotske kvinde Bess (Emily Watson) og hendes kærlighed til sin elskede mand, Jan (Stellan Skarsgaard). Han invalideres i en arbejdsulykke, og i forsøget på at redde sin elskede ofrer Bess sig seksuelt til fremmede mænd. Det snerpede, calvinistiske miljø, der omgiver dem, er beskrevet med en næsten dokumentarisk realisme, som en fusion af det bedste fra Ken Loach, 70'ernes musikscene, Dreyer og Tarkovskij.[2]

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen vandt ved Filmfestivalen i Cannes i 1996 Grand Prix, der er den næstvigtigste pris ved filmfestivalen kun overgået af Den Gyldne Palme.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Breaking the Waves på Medierådet for Børn og Unge
  2. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.