Burmavejen

Kvinder og børn bruger håndværktøj til at bygge Burmavejen
Burmavejen og Ledovejen i 1944
Burmavejen og Ledovejen
Allierede kommunikationslinjer i Sydøstasien (1942–43). Burmavejen ses yderst til højre

Burmavejen (eng. Burma Road, kin. 滇缅公路) er en vej, som forbinder Burma (også kaldet Myanmar) med Kina. Den forbinder Kunming i Yunnan med Lashio i Burma. Da den blev bygget, var Burma en britisk kronkoloni.

Vejen er 1.154 km lang og går i gennem barske bjergområder.[1] Strækningerne fra Kunming til den burmesiske grænse blev bygget af 200.000 kinesiske arbejdere under 2. kinesisk-japanske krig i 1937 og blev færdige i 1938. Vejen spillede en rolle i 2. verdenskrig, hvor briterne benyttede Burmavejen til at sende krigsmateriel til Kina inden Japan kom i krig med Storbritannien. Forsyninger blev losset i Rangoon (nu Yangon) og sendt med jernbane til Lashio, hvor vejen startede i Burma. Efter at japanerne havde løbet Burma over ende i 1942, måtte De allierede forsyne Chiang Kai-shek og nationalistkineserne ad luftvejen. Disse forsyninger blev fløjet fra flyvepladser i Assam i Indien over den østlige del af Himalaya. Efter krav fra De Forenede Stater og til Winston Churchills store fortrydelse, fik britiske styrker tildelt den primære opgave i krigen mod Japan at generobre Burma og genåbne forbindelsen over land til Kina. Under britisk kommando besejrede indiske, britiske, kinesiske og amerikanske tropper, de sidste under kommando af Vinegar Joe Stilwell et japansk forsøg på at erobre Assam og generobrede i stedet det nordlige Burma. I dette område byggede de en ny vej, Ledovejen som forløb fra Ledo i Assam, gennem Myitkina hvor den mødte den gamle Burmavej ved Wandingzhen, i Yunnan i Kina. De første lastbiler nåede til den kinesiske grænse ad denne rute den 28. januar 1945. (Winston Churchill, Anden Verdenskrig, bd. VI, kap. 11.)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Burma Road – Britannica Online Encyclopedia

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder

[redigér | rediger kildetekst]