Café Paradis | |
---|---|
Overblik | |
Dansk titel | Café Paradis ![]() |
Genre | Dramafilm, dokumentarfilm ![]() |
Instrueret af | Lau Lauritzen junior, Bodil Ipsen ![]() |
Manuskript af | Johannes Allen ![]() |
Medvirkende | Inge Hvid-Møller, Karen Marie Løwert, Minna Jørgensen, Johannes Meyer, Lau Lauritzen junior, Karin Nellemose, Ib Schønberg, Ingeborg Brams, Asbjørn Andersen, Arne Westermann med flere ![]() |
Fotografering | Rudolf Frederiksen ![]() |
Klip | Marie Ejlersen ![]() |
Scenografi | Poul Henningsen ![]() |
Musik af | Sven Gyldmark ![]() |
Udgivelsesdato | 21. oktober 1950 ![]() |
Længde | 101 min. ![]() |
Oprindelsesland | Danmark ![]() |
Sprog | Dansk ![]() |
Links | |
på IMDb ![]() | |
på scope.dk ![]() | |
på danskefilm.dk ![]() | |
i DFI's filmdatabase ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Café Paradis er en dansk film fra 1950, instrueret af Bodil Ipsen og Lau Lauritzen jun og skrevet af Johannes Allen. Denne film er, sammen med Biskoppen, af mange anmeldere ofte vurderet til at være blandt Ib Schønbergs allerbedste.[1]
Den debatterer problemet alkoholisme, og vi følger primært to stordrikkende menneskeskæbner; en fabriksarbejder ved navn Carlo (Poul Reichhardt) der drikker lidt for meget øl hvilket går ud over familielivet hjemme ved konen Ester (Ingeborg Brams).
Og så ikke mindst Ib Schønbergs rolle som fabrikkens direktør hr. Birger, der mener han da "bare tager en lille en af og til", men som efterhånden må se i øjnene at han hænger fast. Han er nu, ifølge sin doktor (Asbjørn Andersen), blevet 'alkoholist' som man herhjemme dengang kaldte en alkoholiker. Karin Nellemose er hans frustrerede luksus vante kone Rita, og Johannes Meyer en af Carlos gamle drukvenner henne på værtshuset Café Paradis.
Musikken er kompneret af Sven Gyldmark.
Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |