Capriccio (opera)

For alternative betydninger, se Capriccio. (Se også artikler, som begynder med Capriccio)
Richard Strauss
Operaer

Capriccio er Richard Strauss' sidste opera. Den har undertitlen "Et samtalestykke i musik" og fik premiere på Nationaltheater i München den 28. oktober 1942. Clemens Krauss og Strauss selv skrev den tyske libretto med udgangspunkt i Stefan Zweigs arbejde og senere Joseph Gregors arbejde på værket. Det meste af den endelige version af librettoen skyldes Krauss.[1]

Roller

[redigér | rediger kildetekst]
Rolle Stemmetype Originalbesætning, 28. oktober 1942
(Dirigent: Clemens Krauss)
Grevinden Sopran Viorica Ursuleac
Clairon, en skuespiller Alt Hildegard Ranczak
Flamand, en musiker Tenor Horst Taubmann
Olivier, en digter Baryton Hans Hotter
Greven, grevindens bror Baryton Walter Höfermeyer
La Roche, teaterdirektør Bas Georg Hann
Monsieur Taupe Tenor Karl Seydel
Italienske sangere Sopran, tenor Irma Beilke, Franz Klarwein
Major-Domo Bas Georg Wieter
Otte tjenere Fire tenorer, fire basser
Tre musikere Violin, cello, cembalo

Synopsis

[redigér | rediger kildetekst]

På grevinde Madeleines slot er en generalprøve på Flamands nykomponerede sekstet i gang. Olivier og Flamand debatterer fordelene ved hhv. musik og dramatisk digtekunst. Teaterdirektøren La Roche vågner fra sin lur, og fortæller dem, at uden impresarioer var deres arbejde intet. Olivier har skrevet et nyt stykke til grevindens fødselsdag næste dag, og de går i gang med generalprøven.

Grevinden og hendes bror, greven, diskuterer deres respektive bejlere. Greven driller sin søster med, at hendes kærlighed til musik er ligesom Flamands opmærksomhed. Til gengæld fortæller hun sin bror, at hans kærlighed til ord svarer til hans tiltrækning til skuespillerinden Clairon. Greven har en forkærlighed for korte affærer, mens grevinden ønsker langvarig kærlighed. Hun kan imidlertid ikke vælge mellem Flamand og Olivier. Clairon ankommer, og hun og Greven læser en scene fra Oliviers skuespil, der kulminerer i en kærlighedssonet. De tager af sted til generalprøven i teatret.

Olivier fortæller grevinden, at sonetten er skrevet til hende. Flamand har sat sonetten i musik og synger den, hvilket Olivier finder frastødende. Olivier bliver bedt om at forkorte skuespillet. Flamand erklærer sin kærlighed til grevinden. Hun beder ham om at møde hende i biblioteket næste morgen, hvor hun vil kundgøre sit valg. Der bliver serveret forfriskninger, og dansere og sangere underholder gæsterne. La Roche beskriver fødselsdagsunderholdningens to dele, "Pallas Athenes fødsel" efterfulgt af "Karthagos fald". Gæsterne spotter ham, men La Roche forsvarer sin tro på teatret. Efter at han har udfordret Flamand og Olivier til at skabe nye mesterværker, beder grevinden dem samarbejde om en opera. Greven foreslår samme eftermiddags begivenheder som tema.

Greven og Clairon tager til Paris med teatertruppen. I sidste scene erfarer grevinden, under månens skin, at både Olivier og Flamand vil møde hende i biblioteket for at høre om slutningen. Hun kan stadig ikke beslutte sig og synger om ordenes og musikkens uadskillelighed. Hun ser sig selv i spejlet for at træffe en beslutning. Major-Domo annoncerer, at middagen er parat, hvorefter operaen slutter.

Optagelser

[redigér | rediger kildetekst]
År Medvirkende:
Grevinde,
Grev
Flamand,
Olivier,
La Roche,
Clairon 		Dirigent,
Operahus og orkester 		Pladeselskab
1960 Elisabeth Schwarzkopf,
Hermann Uhde,
Anton Dermota,
Walter Berry,
Paul Schöffler,
Christel Goltz 		Karl Böhm,
Wiener Staatsoper
(Indspilning af en opførelse på Wiener Staatsoper, 15. maj) 		Audio CD: Omega Opera Arkiv
Cat: 1566 (& 1113 & 3.398)
1964 Lisa Della Casa,
Robert Kerns,
Waldemar Kmentt,
Walter Berry,
Otto Wiener,
Christa Ludwig 		Georges Prêtre,
Wiener Staatsoper
(Indspilning af en opførelse på Wiener Staatsoper, marts) 		Audio CD: Omega Opera Arkiv
Cat: 1540 (& 1308)
Orfeo
Kat: C 734082
1971 Gundula Janowitz,
Dietrich Fischer-Dieskau,
Peter Schreier,
Hermann Prey,
Karl Ridderbusch,
Tatiana Troyanos 		Karl Böhm,
Sinfoniorkester des Bayerischen Rundfunks 		Audio CD: DG
Cat: 445 347-2 og 445 491-2
1983 Gundula Janowitz,
Hans Helm,
Peter Schreier,
Gottfried Hornik,
Theo Adam,
Christa Ludwig 		Heinrich Hollreiser,
Wiener Staatsopers orkester
( Indspilning af en opførelse på Wiener Staatsoper, 2. maj) 		Kassette:
Cat: Lyric Distribution ALD 2076
1994 Kiri Te Kanawa,
Håkan Hagegård,
Uwe Heilmann,
Olaf Bär,
Victor von Halem,
Brigitte Fassbaender 		Ulf Schirmer,
Wiener Philharmonier 		Audio CD: Cat: Decca (London)
Kat: 444 405-2
2004 Renée Fleming,
Dietrich Henschel,
Rainer Trost, Gerald
Finley,
Franz Hawlata,
Anne Sofie von Otter 		Ulf Schirmer,
L'Nationaloperaen i Paris
(Indspilning af en opførelse på Palais Garnier, juli) 		DVD: Cat: TDK DVWW
Cat: OPCAPR

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Anderson, David E. (marts 1992). "Anmeldelse af '"Fürs Wort brauche ich Hilfe: Die Geburt der Oper Capriccio von Richard Strauss und Clemens Krauss" af Kurt Wilhelm". Notes (Second Series). 48 (3): 876-879. Hentet 18. maj 2008.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]