Caroline Kennedy | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Caroline Bouvier Kennedy 27. november 1957 (67 år) Manhattan, New York, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Park Avenue (2015) Georgetown (1957-1961, 1963-1964) Det Hvide Hus (1961-1963) 1040 Fifth Avenue (fra 1964) |
Politisk parti | Demokratiske parti |
Far | John F. Kennedy |
Mor | Jacqueline Kennedy Onassis |
Søskende | John Fitzgerald Kennedy, Patrick Bouvier Kennedy, Arabelle Kennedy |
Ægtefælle | Edwin Schlossberg (fra 1986) |
Børn | John Schlossberg, Rose Kennedy Schlossberg, Tatiana Schlossberg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Columbia Law School (til 1988), Radcliffe College (til 1980), Brearley School, Concord Academy (til 1975), Stone Ridge School of the Sacred Heart med flere |
Beskæftigelse | Journalist, diplomat, forfatter, advokat, kendis, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Profile in Courage Award (1989), Årets person, amerikansk handelskammer i Japan (2016), Storkordon af Den Opgående Sols Orden (2021) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Caroline Bouvier Kennedy (født 27. november 1957 i New York City i USA) er tidligere USA's ambassadør i Japan. Hun er datter af præsident John F. Kennedy og Jacqueline Kennedy og søster til John F. Kennedy, Jr., og er desuden en amerikansk kulturpersonlighed.
Under barndomsårene i Det Hvide Hus var Caroline og hendes bror stadig i rampelyset – de blev nærmest betragtet som "kongebørn" af amerikansk massemedier.
Hun er uddannet jurist, med eksamen fra Harvard University og Columbia Law School, og har skrevet to fagbøger i jura.
Hun er meget kulturelt interesseret og er ordfører i styret for American Ballet Theater og ordfører for Kennedy Library Foundation.
Hun giftede sig den 20. juli 1986 med kulturhistorikeren Edwin Schlossberg (født 1945). Parret har tre børn: Rose (født 1988), Tatiana (1990) og John (født 1993).
Hun aspirerede i 2008 til plads i det amerikanske senat efter senator Hillary Clinton, som måtte opgive sin plads i senatet for at kunne blive udenrigsminister, men i januar 2009 meddelte hun, at hun af personlige grunde alligevel ikke stillede op. Hun bidrog aktivt i Barack Obamas præsidentvalgkamp.