Personlig information | |
---|---|
Fulde navn | Carsten Jørgensen |
Nationalitet | Dansk |
Født | 25. oktober 1970 (54 år) Gribskov Kommune |
Sport | |
Sport | Orienteringsløb Cross Country Langdistanceløb |
Klub | Tisvilde Hegn OK Blovstrød Løverne |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Deltager for Danmark | ||
Orienteringsløb | ||
VM | ||
Guld | Grimstad 1997 | Stafet |
Bronze | Detmold 1995 | Klassisk |
EM | ||
Sølv | Roskilde 2004 | Stafet |
Bronze | Sümeg 2002 | Stafet |
NM | ||
Guld | Fjerritslev 1997 | Stafet |
Cross Country | ||
EM | ||
Guld | Oeiras 1997 | Cross |
NM | ||
Guld | Ålsgård 1998 | Cross |
Guld | Helsinki 1997 | Cross |
Carsten Jørgensen (født 25. oktober 1970) er en dansk langdistanceløber og orienteringsløber, der har løbet på orienterings-landsholdet og er verdensmester i orientering.[1] Carsten Jørgensen har herudover vundet bronze ved verdensmesterskabet (VM) i orientering[2] og sølv og bronze ved europamesterskabet (EM) i orientering.[3][4]
Han har 59 gange deltaget på det dansk landshold i orienteringsløb. Herudover er han vinder af i alt 17 danske mesterskaber (DM) og har vundet en række danske medaljer i øvrigt i forskellige orienterings-discipliner.[5]
Carsten Jørgensen har tilnavnet ”gamle – farlig for enhver".[6][7] I atletikverdenen er han internationalt kendt som "The Moose". Han har boet en årrække i New Zealand og har gennem flere år løbet orienteringsløb for en newzealandsk klub.[8] .
I orientering har Carsten Jørgensen bl.a. løbet for Tisvilde Hegn OK og de to svenske klubber Trollhättan SOK og OK Ravinen. I atletik har han løbet i Blovstrød Løverne fra 1995, tidligere i Fredensborg AK.
Carsten Jørgensen vandt mesterskabstitlen ved verdensmesterskabet (VM) i Norge (1997). Som tredje løber på stafetten vandt han guld sammen med Torben Skovlyst, Chris Terkelsen og Allan Mogensen.[1]
I 1995 vandt Carsten Jørgensen bronze på den klassiske distance i Tyskland.[2]
Carsten Jørgensen har to gange vundet medaljer ved EM i orientering. Ved EM i Danmark (2004) vandt Carsten Jørgensen sølv som afsluttende løber på stafetten sammen med Chris Terkelsen og René Rokkjær.[3] I Ungarn (2002) var han også afsluttende løber på stafetten og vandt bronze sammen med Mikkel Lund og René Rokkjær.[4]
Ved de Nordiske Mesterskaber (NM) i Danmark (1997) vandt Carsten Jørgensen guld på stafetten sammen med Torben Skovlyst, Chris Terkelsen og Allan Mogensen.[9]
Igennem en 15-årig periode (1991-2005) har Carsten Jørgensen vundet adskillelige DM-titler i orientering. Carsten Jørgensen har vundet individuelt DM-guld på såvel langdistancen som på den klassiske distance, den korte distance og i nat-orientering. I alt er det blevet til 17 medaljer på de individuelle distancer i orientering: 12 guldmedaljer, to sølvmedaljer og tre bronzemedaljer. Hertil kommer ni medaljer, som han har vundet ved stafetter.
På langdistancen har Carsten Jørgensen vundet tre guldmedaljer (1993, 1996 og 2002,[10][11][12] og to sølvmedaljer (1992 og 1995).[13][14]
På den klassiske distance har han vundet guld fire gange (1991, 1995, 1998 og 2001)[15][16][17][18] og bronze tre gange (1997, 2004 og 2005),[19][20][21] mens det er blevet til to guldmedaljer på den korte distance (1997 og 2001).[22][23]
Ved DM-Nat har Carsten Jørgensen tre gange vundet guld (1994, 1996 og 1997).[24][25][26]
Ved stafetterne har han sammen med forskellige hold fra Tisvilde Hegn OK vundet guld fem gange (1995, 1996, 1997, 2002 og 2005),[27] [28][29][30][31] sølv to gange (1998 og 2001)[32][33] og bronze to gange (1994 og 2013).[34][35]
Medaljeoversigt ved danske mesterskaber
2013
2005
2004
2002
2001
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
I december 1997 blev Carsten Jørgensen europamester i cross i Oeiras, Portugal.[36]
Carsten Jørgensen har to gange vundet det nordiske mesterskab i cross country: I Finland (1997) og i Norge i 1998 – de primære resultater findes ikke.[37]
Carsten Jørgensen satte den 4. april 1998 dansk rekord på 10.000 meter med tiden 27:54.76, og den 27. september samme år satte han dansk rekord på halvmaraton distancen i tiden 1:01.55.
Carsten Jørgensen vandt seks af otte Eremitageløb fra 1993-2000.[38] Kun i 1997 og i 1999, hvor han ikke stillede op, vandt Dennis Jensen.
Efter afstemning blandt Dansk Orienterings-Forbunds medlemmer er Carsten Jørgensen to gange blevet kåret til ’Årets orienteringsløber (1994 og 1995). Efter VM i 1997 blev VM-stafetholdet med Carsten Jørgensen, Chris Terkelsen, Torben Skovlyst og Allan Mogensen kåret til ’Årets orienteringsløber(e), og efter EM i 2002 blev EM-holdet, som han også var en del af, ligeledes kåret til ’Årets orienteringsløber(e).[39]
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)