Christian Sciences logo
Christian Science , i Danmark også kendt under navnet Kristen Videnskab , er en amerikansk religiøs bevægelse, grundlagt i 1879 af Mary Baker Eddy . I Danmark fra 1903 .
I det følgende står S&H for Mary Baker Eddys bog Science and Health with Key to the Scriptures , som danner grundlaget for bevægelsens doktriner:
Gud er uendelig, og der er ingen anden guddommelig kilde eller kraft. (S&H 471:18)
Gud er det Universelle Princip. (S&H 331:18)
Gud kan ikke tage bolig i et menneske. (S&H 336:19-20)
Gud er den eneste intelligens i Universet, inklusive mennesket. (S&H 330:11-12)
Gud er sind, og sind er Gud. (S&H 330:20-21; 469:13)
Gud er Fader-Moder, og Kristus står for det åndelige begreb sønskab (engelsk: ‘sonship’). (S&H 331:30)
Treenigheden består af Liv, Sandhed og Kærlighed. (S&H 331:26)
Den traditionelle doktrin om Treenigheden er flerguderi. (S&H 256:9-1)
Jesus Kristus er ikke Gud. (S&H 361:12-13)
Jesus repræsenterer ikke guddomsfylden. (S&H 336:20-21)
Jesus døde ikke. (45:32-46:3)
Helligånden er den guddommelige videnskab. (S&H 331:31)
Det er illusion at både ondskab og godhed er reelle (S&H 330:25-27; 470:9-14)
Stof (materie), synd og sygdom er ikke reelle, men illusioner. (S&H 335:7-15; 447:27-29)
Jesus' offer var ikke tilstrækkeligt til at rense os fra synd. (S&H 25:6)
Sande helbredelser er et resultat af sand tro. (S&H 194:6)