Christoffel Bisschop

Christoffel Bisschop
Personlig information
Født22. april 1828 Rediger på Wikidata
Leeuwarden, Holland Rediger på Wikidata
Død5. oktober 1904 (76 år) Rediger på Wikidata
Scheveningen, Holland Rediger på Wikidata
NationalitetNederlandene Nederlandsk
Uddannelse og virke
Medlem afHollandsche Teekenmaatschappij Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Kendte værkerFalkoneren, Den solrige krog, Den solrige krog: ung frue i et kammer i Hindeloopen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christoffel Bisschop (født 22. april 1828 i Leeuwarden, død 5. oktober 1904 i Haag) var en hollandsk maler.

Han var oprindelig elev af W.H. Schmidt i Delft, arbejdede så i Paris under Gleyre og Le Comte og kom 1853 tilbage til Holland, hvor han virkede siden, særlig i Haag og i Hindeloopen i Frisland. Det var hovedsagelig sidstnævnte egn, der ydede ham farverigt og virkningsfuldt stof til populære billeder, hyggelige interiører med kraftig indfaldende sollys og fængslende folkelivssujetter — lidt à la Pieter de Hooch; også andre af det 17. århundredes malere (Rembrandt, N. Maes) har haft indflydelse på hans arbejders maleriske holdning. Han malede "Rembrandt ved den anatomiske Forelæsning" (1867). Ellers gengav han nutidslivet, blandt mange andre "Søndag morgen" (guldmedalje i Amsterdam), "Borgmesterens døtre", "En dåbsdag i Hindeloopen i Friesland", "Vinter i Friesland" (1867, Rijksmuseet i Amsterdam), "Den tomme vugge", "Mennonitter-kommunion i Hindeloopen" (1880, i dronningen af Hollands eje), "Ung kvinde med spejl" (Neu. Pinakotek i München).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]